Tilmelding til POWER Ligaen kvalifikation 4 lukker om
01D : 02T : 57M : 54S
KSCERATO og kompagni starter slutspillet direkte fra semifinalen.

FURIA spiller sig direkte i semifinalen

Vitality-mandskabet må i stedet nøjes med at starte i kvartfinalen.

Gruppespillet er færdigt i Hong Kong.

Torsdag eftermiddag har FalleN og resten af FURIA nemlig netop besejret Vitality i den allersidste kamp, hvor en plads direkte i semifinalen var på højkant.

Her havde Vitality ellers en oplagt mulighed for at få en god start på opgøret, da det hele startede på deres map, Nuke, men en langsom start endte med at koste dyrt.

I første halvleg var FURIA foran med 8-4 efter en godkendt CT-side, og det var først, da Vitality skiftede side, at de begyndte at gøre det tæt og spændende, før FURIA vandt i 24. runde.

FURIA kunne derfor sende Vitality ned i kvartfinalen med en sejr på Overpass, hvilket så lovende ud efter fem runder på T-siden. Dog var Vitality lige så velspillende på deres T-side, hvorfor overtid var krævet for at finde en vinder.

I overtiden vandt FURIA en enkelt runde takket være molodoy, men det var naturligvis ikke nok til at sikre sejren, hvorfor det tredje map var nødvendigt.

På Inferno leverede FURIA en stærk start med otte runder på T-siden. Vitality vandt pistolrunden efter pausen, men FURIA svarede stærkt igen runden efter og banede i den forbindelse vejen mod semifinalen.

FURIA
2 - 1
Vitality
Alle maps
FURIA K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danil 'molodoy' Golubenko 53 - 45 +8 73.2 73.2% 1.16
Brasilien Kaike 'KSCERATO' Cerato 46 - 43 +3 76.7 74.6% 1.10
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 60 - 51 +9 84.6 67.6% 1.10
Brasilien Yuri 'yuurih' Santos 39 - 42 -3 67.4 80.3% 1.01
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 38 - 41 -3 52.5 78.9% 0.95
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Storbritannien William 'mezii' Merriman 55 - 43 +12 76.0 73.2% 1.18
Shahar 'flameZ' Shushan 47 - 56 -9 77.1 70.4% 1.05
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 47 - 46 +1 68.6 63.4% 1.05
Robin 'ropz' Kool 36 - 44 -8 66.1 71.8% 0.90
Dan 'apEX' Madesclaire 35 - 51 -16 60.3 64.8% 0.72
#1(Med 0 svar)
13. november 2025 kl. 14:50
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Kunne meget vel lugte af endnu en molodoy mvp, hvis de vinder igen.
#2(Med 0 svar)
13. november 2025 kl. 14:50
RasmusRoev
Av av. Molodoy er godt nok et bæst! :P
#3(Med 0 svar)
13. november 2025 kl. 15:16
larzN
Molodoy er godt nok sindssyg, men kæft Kscerato spiller også godt når man tænker på han ikke er i stjernepositioner
#4(Med 3 svar)
13. november 2025 kl. 18:40
zwank
Jeg får seriøse 2022 m0nesy vibes af molodoy. Hold nu kæft en chef, slet ikke bange for at tage kontrollen og gå for high-impact plays når han ser dem.
#5(Med 2 svar)
13. november 2025 kl. 19:33
Bjelanden
Han direkte sked på Zywoo i dag. Han er virkelig flydende og aggressiv på samme tid i sit spil. Det er møg fedt.

Også spiller furia virkelig bare vanvittigt flot cs lige nu. Tydeligt at se de virkelig har lagt noget kvalitet i deres træning.
#6(Med 1 svar)
13. november 2025 kl. 19:49
zwank
Det også bare noget af et eventyr de er på må man sige.

Kscerato der bare har været brasiliens bedste spiller i 5-6 års tid efterhånden, nægter at skifte hold fordi han tror på FURIA, og som endelig vinder nogle velfortjente trofæer.

FalleN og yekindar der begge to bare har været i sumpen og, som jeg i hvert fald troede, man aldrig skulle se på toppen igen. Og ekstra cadeau til FalleN der, for fuldstændig at genopfinde sig selv, og endnu større, at have scoutet molodoy fra t3 i AMKAL og har set potentiale i ham.

Hvis FURIA kan holde det her niveau resten af sæsonen og virkelig sætte sig som en fast del af top 5 efter majoren, eller sågar vinde den, så er det noget helt vanvittigt de har gang i.
#7(Med 0 svar)
14. november 2025 kl. 08:02
Bjelanden
Havde aldrig hørt om molodoy før han joinede Furia. Så det er helt sindssygt hvad de har formået at få ud af ham. Og Fallen er jo bare den perfekte support spiller.

For mig er de klart årets hold. De har overrasket helt vildt og overgået alle forventninger. Også er det sgu dejligt at se Yekindar finde sit niveau igen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.