
paiN eliminerer TYLOO
De seks hold ved slutspillet i Hong Kong er på plads.
Det står klart, efter at paiN-mandskabet netop har besejret TYLOO med 2-1 i elimineringskampen ved BLAST Rivals Season 2.
Sejren blev allerede banet med en imponerende 13-7-sejr på brasilianernes eget map, Nuke, hvor kineserne blev sat til vægs på CT-siden i første halvleg.
Det lignende i starten af Ancient en genfortælling af det første map, da paiN atter engang var foran med 8-4. Denne gang vågnede TYLOO dog op efter pausen og formåede at bringe opgøret ud på et tredje map efter at have vundet ni ud af ti runder.
Afgørelsen fandt sted på Overpass, hvor paIN fortsat var dominerende i første halvleg, da biguzeras tropper denne gang tog en 10-2-føring i første halvleg.
Efter sideskiftet fik TYLOO flettet en håndfuld runder sammen og gjorde det spændende, inden paiN trods alt lukkede mappet.
Med sejren slutter paiN sig dermed til Vitality, Falcons, Spirit, FURIA og Passion UA i slutspillet. Her er Falcons direkte videre til semifinalen, mens FURIA og Vitality møder om at gøre det sammen senere i dag.



























