
FURIA overmatcher Falcons: Klar til tredje LAN-finale i 2025
Med en 2-0-sejr er FalleNs mandskab klar til endnu en finale, hvor Vitality venter som modstander.
Den brasilianske organisation satsede tidligere på året overraskende på en international holdopstilling, og siden har de kun gjort sig positivt bemærket.
I Kina skulle de lørdag spille semifinalen mod Falcons ved IEM Chengdu, en turnering, hvor næsten samtlige tophold har været i aktion. Vitality havde tidligere på dagen sikret sig den første finaleplads.
Kampen startede med en decideret afklapsning af Falcons på Inferno. Det var dog hverken molodoy eller KSCERATO, der stjal rampelyset, men derimod yuurih, som strålede i en 13-5-sejr.
Herefter ventede Mirage, hvor Falcons var bedre med og kom foran 7-5 på T-siden. Modsat Inferno var både molodoy og KSCERATO vågnet op til kamp. De to hjalp FURIA til endnu en sejr, da de lukkede kampen 13-11, som i sidste ende blev tæt, da Falcons næsten fik kampen ud i overtid.
Dermed er FURIA klar til finalen, hvor de møder Vitality. Falcons med danskerne TeSeS og zonic skal i aktion igen ved BLAST Rivals S2, denne gang i Hong Kong.




























