
Officielt: Lucky tager en pause væk fra Sashi
I sidste uge kom Sashis ejer, D0KT0R3N, til at afsløre på sin stream, at holdets AWP'er, Lucky, havde planer om at tage en pause fra CS, hvorfor smooya kom på banen.
Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, da Sashi mandag aften har annonceret, at den tidligere Astralis-spiller tager en pause.
Det bekræfter Sashi på X.
Lucky nåede at være en del af Sashis startfemmer i halvandet år, og han var blandt andet med holdet, da de deltog ved Esports World Cup i 2024.
Sashi har ikke meldt ud, hvor lang tid væk fra serveren, Lucky kommer til at være. Den danske organisation har heller ikke afsløret, hvem erstatningen bliver.
De seneste par kampe har det danske mandskab dog spillet med netop smooya, hvorfor det forventes, at den britiske AWP'er fortsætter med at spille med Cabbi og kompagni.
Sashi er nu:
-
Beccie -
Cabbi -
Zyphon -
MistR -
HUNDEN (Coach)
-- -
Lucky (Pause på ubestemt tid)























