
Turnering mangler i ESL's 2028-kalender
I 2026 og 2027 har ESL syv store "tier 1-turneringer" i kalenderen.
I 2028 er der kun seks.
Det kan man tælle sig frem til i en pressemeddelelse fra ESL, hvor de har lagt deres kalender for 2028 frem.
Sådan ser ESL's kalender ud for 2028:
-
ESL Event #1 - 26. januar - 6. februar
-
ESL Event #2 - 3.-19. marts
-
ESL Event #3 - 10.-16. april
-
ESL Event #4 - 2.-13. august
-
ESL Event #5 - 16. september - 1. oktober
-
ESL Event #6 - 23.-29. oktober
Hvis man sammenligner datoerne med ESL's events i 2026 og 2027, så ser det ud til, at datoerne for IEM Kraków (tidligere IEM Katowice), IEM Cologne, de to EPL-sæsoner, og to IEM Masters-turneringer bliver bibeholdt, mens de uger, hvor der normalt afholdes en IEM Dallas, ikke er i ESL's kalender for 2028.
ESL skriver i deres pressemeddelelse, at flere events kan komme på tale for 2028, men at de i så fald vil blive annonceret seperat på et senere tidspunkt.
Det manglende event i maj/juni, hvor IEM Dallas normalt bliver afholdt, har fået den tidligere Complexity-manager messioso til at spekulere i, om det muligvis betyder, at majoren vender tilbage til USA på det tidspunkt.
