PR fra GamerLegion snakkede med HLTV, før at CS Asia Championships starter på tirsdag.

GamerLegion tror på at gå hele vejen i Kina

GamerLegion er turneringens femte bedste hold ud fra ranglisten.

Ved ESL Pro League S22 var GamerLegion velspillende i det første stadie med tre sejre og et enkelt nederlag, men i det andet stadie blev det til tre nederlag og tidlig eliminering.

Tauson og kompagni har allerede rettet snuden mod Shanghai, Kina, hvor det unge mandskab deltager ved CS Asia Championships sammen med blandt andre Liquid og FaZe.

Inden det hele bliver skudt i gang tidlig tirsdag morgen, har HLTV fået en snak med danskerens holdkammerat, PR, som har store forventninger til turneringen.

Jeg tror, vi er endnu mere motiverede til at spille nu, fordi vi ved, at vi skal spille mod nogle hold på vores eget niveau, og vi kan endda vinde denne turnering – eller et af de andre hold kan. Jeg tror, at i hvert fald for mig gav det mig lidt håb om, at vi endelig kan vinde.

Det er stadig et kort stykke tid siden, at hypex sluttede sig til GamerLegion som erstatning for Kursy, hvilket også er en stor grund til at topholdene stadig er foran, fortæller PR til mediet.

Trods den korte tid med den polske AWP'er, kan det allerede nu mærkes, hvordan han er anderledes i forhold til franskmanden.

Jeg tror, han er mere støttende – jeg synes, vi har fået mere frihed nu. hypex vil også gerne tage initiativ, men jeg synes, der er en form for balance. Kursy havde sin egen spillestil, og den passede bare ikke til os. Jeg føler, han havde meget pres på sine skuldre, hvilket er ærgerligt, for jeg kan rigtig godt lide ham. Med hypex nu føler jeg, at det går godt for os.

PR og resten af GamerLegion skal i deres åbningskamp møde Liquid i gruppe A. Herefter venter enten Lynn Vision eller MIBR alt efter resultaterne.

Hele interviewet med PR kan læses eller høres ved at følge linket her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.