
Vitality ender FaZes sejrsstime – klar til finalen mod Falcons
FaZe måtte se finalepladsen glide ud af hænderne, da de tabte til Vitality.
Lørdag aften stod FaZe overfor Vitality i semifinalen ved turneringen i Sverige.
FaZe fik en horribel start i Stockholm, da de ikke kunne stille fuldt hold og derfor tabte til G2. Senere tabte de til 3DMAX. Siden da har de vundet fire kampe i træk, hvor kun sejre talte, de var presset til det yderste.
De har dog kun tabt et enkelt map til Aurora siden. I aften stod den så på Vitality, der har haft et noget sløjt efterår sammenlignet med det vilde niveau, de viste i foråret.
Kampen startede med et maratonmap på Mirage. Her skulle der hele 42 runder til, før et af holdene kunne ånde lettet op. Her kan karrigan være glad for at have fået Twistzz tilbage på holdet. Han endte med 45 kills og en rating på 1.86, hvilket sikrede FaZe en sejr på 22-20.
Det blev mindre dramatisk på Inferno. FaZe kom foran 7-5 på T-siden og vandt de første to runder på CT-siden, men Vitality fandt rytmen efterfølgende og lukkede mappet med en stærk stime af runder.
Afgørelsen faldt derfor på Dust2. Vitality var bedst på CT-siden og kom foran 7-5. De vandt også de næste tre runder. FaZe kæmpede sig tilbage, men tabte en vigtig runde, hvor apEX med sin MAG-7 fik to kills og ødelagde FaZes økonomi. Vitality sikrede sig derefter sejren.
Dermed er de klar til finalen, hvor Falcons venter, som tidligere på aftenen besejrede MOUZ med 2-0. Det var også rains sidste kamp i FaZe-trøjen.