raalz og co. tog trofæet over Ex-Inner Circle i finalen.

9INE VINDER BIRCH CUP

9INE-danskerne kraghen, raalz og BERRY gik hele vejen til Birch Cup 2025 i Gdansk takket være storspillende raalz - Liquid får bronze.

9INE har vundet Birch Cup 2025 efter en tæt finale mod Ex-Inner Circle. Resultatet blev 2-1 og kampen var utrolig tæt i starten, men Ex-Inner Circle løb tør for brændstof på sidste map.

Kampen startede på Ancient, der var 9INEs map pick. Det så sort ud i starten for kraghen, raalz og BERRY, der befandt sig bagud med 4-8 ved halvlegen. Det var dog en hel anden historie, da 9INE kom over på CT-siden.

Her kæmpede de sig tilbage og vandt 9 runder, mens de kun tabte én - takket være en storspillende raalz, der endte kampen med 22 kills og en rating på 1.66.

Dernæst kom Nuke, der var Ex-Inner Circles map pick. 9INE startede på CT-siden, men fik aldrig bolden rullende og vandt kun 5 runder. De var dog ligeså gode som Ex-Inner Circle på T-siden og tvang kampen i overtid.

I overtiden på Nuke havde faveN næsten sin livs runde, da han befandt sig i en 1v5 clutch og fik 4 kills, men desværre for 9INE vandt han ikke runden. raalz og kraghen hev dog en 2v3 i land og 9INE skiftede til CT-siden i overtid med en 14-13-føring.

Ex-Inner Circle vandt dog alle 3 runder på T-siden i overtid, og tvang finalen ud i det tredje og afgørende map, Train. På Train var 9INE klart det bedste mandskab. De vandt hele 9 runder på deres T-side og tog derefter 4 runder i træk på CT-siden og dermed sejren 13-3.

Udover trofæet kan 9INE også tage hjem fra Gdansk med 51.000 kroner og VRS-point. Ex-Inner Circle må nøjes med sølvet og 20.000 kroner. Med sejren stiger 9INE 8 plader på VRS-ranglisten og er nu rangeret som #28 i verdenen og #22 i Europa.

ex-Inner Circle
1 - 2
9INE
Alle maps
ex-Inner Circle K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Szymon 'kRaSnaL' Mrozek 54 - 45 +9 84.4 73.5% 1.18
Kacper 'Kylar' Walukiewicz 45 - 46 -1 76.8 73.5% 1.03
Olek 'hades' Miskiewicz 49 - 46 +3 69.3 63.2% 0.95
Kamil 'KEi' Pietkun 46 - 52 -6 76.6 67.6% 0.92
Wiktor 'mynio' Kruk 29 - 54 -25 59.1 70.6% 0.70
9INE K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Rasmus 'raalz' Steensborg 51 - 41 +10 82.1 82.4% 1.31
Josef 'faveN' Baumann 56 - 46 +10 90.3 75.0% 1.31
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 49 - 49 +0 81.6 80.9% 1.19
Mădălin-Andrei 'MoDo' Mirea 45 - 40 +5 65.4 76.5% 1.09
Jan 'cej0t' Dyl 42 - 49 -7 65.1 67.6% 0.82

Liquid vinder bronze - og får EliGE med til majoren

Liquid tabte semifinalen til 9INE, hvilket betød at de skulle møde Partizan i bronzekampen.

Her nåede det aldrig at blive tæt, da Liquid tog en hurtig 2-0-sejr over det serbiske hold - med en 13-3-sejr på Mirage efterfulgt af 13-7 på Inferno. Liquid tager hjem fra Gdansk med 10.800 kroner, mens Partizan glippede podiet og måtte nøjes med lige knap 6.400 kroner.

Liquid har med deltagelsen i turneringen sikret, at EliGE kommer med til majoren med Liquid, da de nu har spillet over fem kampe sammen.

Partizan
0 - 2
Liquid
Alle maps
Partizan K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Jane 'aidKiT' Apostoloski 24 - 24 +0 73.8 63.9% 1.12
Nikola 'Dragon' Boskovic 19 - 26 -7 65.1 66.7% 0.75
Vladan 'Kind0' Mandic 17 - 27 -10 69.4 61.1% 0.74
Luka 'c0llins' Živanović 20 - 32 -12 60.4 61.1% 0.65
Vladan 'VLDN' Radević 10 - 29 -19 33.5 61.1% 0.46
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Roland 'ultimate' Tomkowiak 36 - 18 +18 100.0 77.8% 1.86
Canada Keith 'NAF' Markovic 32 - 14 +18 79.8 80.6% 1.45
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 26 - 18 +8 83.6 83.3% 1.27
Kamil 'siuhy' Szkaradek 16 - 17 -1 51.9 86.1% 1.16
Guy 'NertZ' Iluz 27 - 25 +2 89.3 80.6% 1.09
#1(Med 1 svar)
28. september 2025 kl. 21:38
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Flot sejr for 9INE som viser at der stadigvæk er liv i projektet efter at de phzy blev hevet hjem fra lejeaftalen af Wildcard. Vil lade de kloge hoveder sige om en sejr til Frag ville give dem en majorbillet, men uanset hvad så ligger de lunt i svinget til næste sæson af invites.
#2(Med 0 svar)
28. september 2025 kl. 22:18
Hunt
Hvis de vinder frag og lidt andet til epl og frag går deres vej, så er major stadig muligt :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.