Aurora henter 8-årig talent.

Aurora skriver under med 8-årigt talent

Den serbiske organisation fremtidssikrer holdet med det kun 8-årige talent ShaLun fra Kasakhstan.

Aurora er allerede i gang med at sikre fremtidens stjerner til holdet, da de har hentet den blot 8-årige ShaLun ind i organisationen.

Ja, du læste rigtigt! Aurora har hentet en 8-årig knægt på kontrakt.

Det annoncerede organisationen på deres sociale medier og ShaLuns Youtube-kanal.

I opslaget beskriver Aurora, hvordan det kommer til at fungere, da ShaLun sandsynligvis ikke får lov at spille officielle kampe, før han bliver ældre, da de fleste turneringsarrangører har alderskrav.

Det yngste talent er nu i Aurora. Den samme fyr, der for blot et par år siden åbnede CS for allerførste gang, er nu trådt ud på scenen ved PGL Astana. Selv XANTARES var chokeret over hans highlights (ifølge vores insideroplysninger). Nu er det for alvor: kontrakt, trænere, flashes, smokes, og selvfølgelig bliver lektierne i matematik ikke glemt. Velkommen, ShaLun!

Den unge spiller er bannet fra FACEIT indtil 2032, efter han brød platformens regler om aldersgrænse. På det tidspunkt var han blot syv år gammel.

Han er dog ikke det eneste unge talent, som organisationer har kastet sig over. Tidligere hentede Spirit den dengang 9-årige Am1r.

Begge spilleres forældre har sendt en video i håbet om, at FACEIT og fællesskabet vil støtte de unge talenter. De er begge fortsat udelukket fra FACEIT-platformen. Am1rs ban udløber i 2029.

#1(Med 0 svar)
21. september 2025 kl. 19:42
grand
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Næ, der burde ikke være særbehandling.
#2(Med 3 svar)
21. september 2025 kl. 20:12
Groggster
Oh my God, hvor er CS-scenen dog bare utroligt rådden. Kontrakter med børn!
Hvad fanden ligner det efterhånden?
Ikke nok med, at mange turneringer i scenen afholdes i diktaturstater, der bryder adskillige menneskerettigheder (!) og bedriver folkemord, slaveri og kvindeundertrykkelse, at holdene spiller om blodpenge fra sportswashing og penge fra sponsorater af korrupt og kriminel bettingindustri (ja, prøv du bare at Google 1xbet...), så går de nu ind i kontraktuelle forhold med børn på otte år!
Børn, der (fordi de er børn!) ikke aner deres levende råd, men kan lide at spille computerspil, børn der skal lege og være fri af bekymringer, børn der har års udvikling foran sig og ikke kan tage stilling til deres levevej adskillige år ude i fremtiden.
Hvorfor tror I, at FaceIT er forbudt før børn under 13 år? Anyone?

Der er en grund til, alle andre sportsgrene har regler.
Føj.
#3(Med 0 svar)
22. september 2025 kl. 02:03
thenoodle
Det er bare fremtiden og de er foran. Som med alt andet sport og konkurrence, jo tidligere du træner dem jo langt større er der for at få succes.
#4(Med 1 svar)
22. september 2025 kl. 10:08
ZoNe
Sikkert fordi der er for mange som ikke kan opføre sig ordentligt, ikke at alder er nogen garant for man kan det😉
Hvad så med de børn der for en universitet uddannelse? Der vil altid være børn med specielle behov evner og talenter.
Deres udvikling bremses hvis de ikke udfordres og trænes rigtigt.
Bare tag fodbold der laves der også kontrakter med meget unge spiller som fjernes fra hjemmet og kommer på fodbold akademierne. Betting firmaer er sponsor mange steder ikke kun i esport. Jeg syns der er fedt han får en muligheden.
#5(Med 0 svar)
22. september 2025 kl. 16:49
Groggster
Nej, i fodbold er det strengt ulovligt at skrive kontrakter med børn under 15 år.
Drengen her er 8!
At han skal udfordres er fint. Men hvad er det helt præcist, vi leder børn ind i (talent og motivation eller ej), hvis de skal træne elitær gaming fra syv eller otte pr? Hvad mon der sker med en menneskelig udvikling neurologisk, socialt, personlighedsmæssigt, affektreguleringsmæssigt, mentaliseringsmæssigt, modningsmæssigt, hvis han skal spille computer ti timer om dagen, fordi det er en forpligtelse?
Det kan jeg godt fortælle, men det må blive i en psykologisk artikel (ja, jeg har uddannelsen).
Og ja, jeg har selv gamet en masse i mine unge år, og det gør en masse godt, men forpligtelse, krav, disciplinering og træning gennem en skærm fra syv år gør ikke.

Jeg taler ikke bettingfirmaer. Jeg taler ulovlige, kriminelle syndikater, der har stiftet bettingselskaber og hvidvasker penge, svindler og søger skattely (sidstnævnte gør flere).
Fx 1xbet, 8xbet, 22bet, 1bet, mm.
#6(Med 2 svar)
23. september 2025 kl. 20:08
ZoNe
Der er en masse forudantagelse i din holdning og mening.
Der er forældre med indover og noget skole som skal passes så jeg tænker der passes på ikke at presse citronen for meget.
Nu borger en uddannelse jo ikke for man rent faktisk er god til sit arbejde, så den del gør man er langt fra mere overbevist.
#7(Med 1 svar)
26. september 2025 kl. 00:31
Groggster
Det er der helt givet. Men der er også en principiel holdning, som man kan kritisere eller være enig i.
Synes du, dit indlæg er fri af forudindtagelser? Synes du, vi har grundlag for at vurdere, at citronen ikke presses?
Jeg synes ikke, du svarer på indholdet af mine bekymringer.

Den præmis forstår jeg ikke. Jeg ved ikke, om jeg skal læse det sådan, at du mener, jeg ikke er god til mit arbejde ud fra de to indlæg, jeg har skrevet. Det er der heldigvis andre, der er uenige i.

Vil det sige, at en uddannelse ikke fordrer særlig viden? Jeg ville personligt have mere tillid til en tømrers udsagn om træværk, end en ufaglærts ditto.
Heldigvis er det jo heller ikke relevant at være personlig her. Der findes masser af udviklings-, social- og personlighedspsykologiske (og deraf følgende etiske) overvejelser i i forbindelse med elitære miljøer for børn, høje krav i nærmiljøet, high performance-miljøer, pligt og disciplinering.
Der var også forældre inde over Michael Jackson. Selvom han er et kendt og, på nogle måder, karikeret eksempel, kan man jo i hvert fald godt overveje, hvilke konsekvenser hans opvækst har haft for ham.

At tilegne sig viden på højt niveau gennem en universitetsuddannelse kan ikke sammenlignes med at træne gaming på elitært niveau.
Sigtet med en universitetsuddannelse er specialisering, men især også udvidelse af horisont, abstraktionsniveau og kritisk tænkning. Det er ikke tilfældet med CS.

Lad os som konklusion håbe, de kontraktuelt bundne børn bliver passet på. Jeg finder ingen anledning til at have tillid til CS-scenen med de øvrige eksempler, jeg nævner.

God aften.
#8(Med 0 svar)
26. september 2025 kl. 19:58
ZoNe
Du stiller nogle relevante og principielle spørgsmål, som fortjener et ligeværdigt svar.

Først og fremmest: Nej, jeg påstår ikke, at mit indlæg er fri for forudindtagelser. Det tror jeg faktisk, ingen indlæg nogensinde er. Men det betyder ikke, at de nødvendigvis er uden værdi. At være bevidst om sine egne forforståelser er netop en del af den kritiske refleksion, vi begge efterlyser. Det er i øvrigt også grunden til, at jeg synes, det er vigtigt, vi diskuterer det her åbent – også selvom vi er uenige.

Jeg forstår din bekymring for, om "citronen bliver presset", især når det gælder børn og unge i konkurrenceprægede miljøer. Det er bestemt en vigtig pointe. Samtidig mener jeg, vi skylder hinanden at skelne mellem potentielt skadelige miljøer og alle miljøer, vi personligt ikke ville vælge for vores egne børn. Risiko og præference er ikke det samme.

Angående det faglige perspektiv: Jeg har stor respekt for faglighed – både i den akademiske og den praktiske forstand. Men jeg mener ikke, man kan afvise, at der findes viden, læring og udvikling også uden for de klassiske uddannelsesveje. Du nævner selv tømreren – og jeg er helt enig i, at en fagperson har særlig indsigt. På samme måde tror jeg, vi må anerkende, at mange års dedikeret arbejde i en professionel e-sportsverden også giver en særlig viden og erfaring, selv om den ikke er universitetsbaseret. Den viden kan være anderledes, men den er ikke automatisk mindre værd.

Når det gælder børn og e-sport: Jeg er helt enig i, at der skal være en etisk bevidsthed, og at man bør stille spørgsmål ved, hvordan børn og unge behandles i sådanne miljøer. Men netop derfor mener jeg, at det er vigtigt med nuancer. Ikke alle elitesatsninger er udtryk for kynisme – og ikke alle forældre eller trænere handler uetisk, bare fordi de tror på en alternativ vej til læring og udvikling. Generaliseringer risikerer at lukke for den vigtige samtale, du selv efterlyser.

Til sidst: Jeg læser ikke dine indlæg som et udtryk for, at du er "dårlig til dit arbejde" – tværtimod opfatter jeg dig som reflekteret og velformuleret. Men jeg tillader mig at være uenig i nogle af de præmisser og konklusioner, du bygger dine argumenter på. Og det tror jeg egentlig også, vi begge er tjent med.

Tak for dialogen – og god aften til dig også.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.