The MongolZ tog et skridt nærmere trofæet.

Senzu sender The MongolZ i semifinalen

The MongolZ er klar til semifinalen i Beograd, efter de fredag sendte G2 ud af FISSURE Playground 2.

Den første kvartfinale ved FISSURE Playground 2, som stod mellem G2 og The MongolZ, er afgjort. Dermed er turneringens første semifinalist også fundet.

Det blev et tæt opgør, hvor The MongolZ startede og sluttede bedst. Verdensetterne åbnede med en smal 13-11-sejr på deres eget map, Mirage, selvom de undervejs var tæt på at smide store føringer på både 10-3 og 11-6.

The MongolZ formåede dog ikke at følge op på den gode start på G2s map, Dust2. Her tog G2 hurtigt styringen, sikrede sig en pauseføring på 8-4, og efter pausen lukkede HeavyGod og co. sikkert mappet med cifrene 13-7.

Herefter skulle Ancient afgøre kvartfinalen, og her sluttede The MongolZ, som de begyndte. Denne gang blev det dog ikke helt så tæt som på Mirage, da holdet lukkede kampen allerede ved stillingen 13-9.

Dermed trak The MongolZ det længste strå i turneringens første kvartfinale foran publikummet i Arena Beograd, og de er nu videre til semifinalerne, hvor de skal møde enten Aurora eller Liquid.

The MongolZ kan i høj grad takke deres 19-årige profil Senzu for avancementet. Han var nemlig kampens bedste spiller med i alt 57 kills og en samlet rating på 1,34.

G2
1 - 2
The MongolZ
Alle maps
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Guatemala Mario 'malbsMd' Samayoa 52 - 51 +1 90.0 71.2% 1.15
Matúš 'MATYS' Šimko 46 - 44 +2 80.5 65.2% 1.12
Álvaro 'SunPayus' García 38 - 40 -2 67.3 66.7% 1.03
Nikita 'HeavyGod' Martynenko 36 - 42 -6 62.3 69.7% 0.98
Nemanja 'huNter-' Kovač 48 - 41 +7 74.7 66.7% 0.98
The MongolZ K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Azbayar 'Senzu' Munkhbold 57 - 42 +15 91.5 74.2% 1.34
Garidmagnai 'bLitz' Byambasuren 45 - 44 +1 83.8 71.2% 1.11
Ayush 'mzinho' Batbold 43 - 45 -2 70.9 72.7% 1.09
Sodbayar 'Techno' Munkhbold 32 - 44 -12 62.1 56.1% 0.82
Usukhbayar '910' Banzragch 39 - 47 -8 56.3 56.1% 0.78
#1(Med 0 svar)
19. september 2025 kl. 13:57
larzN
Han nærmer sig snart top 5 hvis de fortsætter
#2(Med 1 svar)
19. september 2025 kl. 14:17
bitphlipphar
Er jeg den eneste, der tænker at 'mzinho' burde have spillet bordtennis - og ikke CS - med det navn?
#3(Med 0 svar)
19. september 2025 kl. 14:31
tinzuldateN
Og Senzu burde spille for FC Munk? :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.