
Optakt: Store kvartfinaledag i Beograd - Astralis møder FURIA
Fredag går det løs med slutspillet ved FISSURE Playground 2, som afvikles i Arena Beograd i Serbiens hovedstad.
Hele fredagen er dedikeret til turneringens fire kvartfinaler, startende med mødet mellem G2 og The MongolZ, der skyder festen i gang klokken 10:00.
Så snart opgøret mellem G2 og The MongolZ er afgjort, er det Liquid og tyrkiske Auroras tur til at træde ind på scenen og serveren. Her kan Liquids Twistzz meget vel spille sin sidste kamp for holdet - endda på LAN - medmindre Liquid overrasker endnu en gang.
Efterfølgende er det Astralis' tur, når danskerne møder FURIA. Her jagter Astralis revanche mod det brasilianske storhold, som de tabte til hele to gange ved IEM Cologne i slutningen af juli. Samtidig håber danskerne at gentage succesen fra den seneste udgave af FISSURE Playground, hvor de nåede finalen.
Dagens sidste kvartfinale står mellem zonic og TeSeS' Falcons og paiN. Falcons skal forsøge at fortsætte de gode takter fra gruppespillet, hvor de i sikker stil spillede sig videre med 3-0 i den samlede stilling.
Her er det fulde overblik over slutspillet ved FISSURE Playground 2:
FISSURE Playground 2 - slutspil:
Kvartfinaler (fredag d. 19. september):
-
10:00:
G2 vs.
The MongolZ
-
13:30:
Aurora vs.
Liquid
-
17:00:
FURIA vs.
Astralis
-
20:30:
Falcons vs.
paiN
Semifinaler (lørdag d. 20. september):
-
14:00: G2/The MongolZ vs. Aurora/Liquid
-
18:00: FURIA/Astralis vs. Falcons/paiN
Finale (søndag d. 21. september):
-
15:00: BO5-finale
Samtlige slutspilskampe spilles som BO3, mens finalen afgøres i et bedst-af-fem-format (BO5, red.).
Alle fire kvartfinaler, inklusiv Astralis mod FURIA - samt de resterende slutspilskampe - kan følges via streamen nederst i nyheden.
Forud for slutspillet er Falcons svage favoritter til at løbe med det hele. Et kig på statistikkerne fra gruppespillet styrker kun billedet af falkenes favoritværdighed i Beograd.
Falcons var det bedst ratede hold i gruppespillet med en samlet holdrating på 1,29, efterfulgt af G2 og Aurora. Alle otte kvartfinalister er blandt de otte højest ratede hold, hvor Astralis indtager sjettepladsen med en samlet rating på 1,06.
Også på spillerstatistikkerne er det Falcons, der dominerer. kyousuke, NiKo og TeSeS var de tre bedst ratede spillere i gruppespillet - i nævnte rækkefølge - mens holdkammeraten m0NESY landede på sjettepladsen.
Bedste og værste spillere
Herunder kan du se listen over de ti bedste og de ti dårligste spillere i gruppespillet ved FISSURE Playground 2.
De 10 bedste:
-
kyousuke (Falcons) - 1,40 (6 maps)
-
NiKo (Falcons) - 1,35 (6 maps)
-
TeSeS (Falcons) - 1,35 (6 maps)
-
XANTARES (Aurora) - 1,30 (7 maps)
-
MATYS (G2) - 1,27 (9 maps)
-
m0NESY (Falcons) - 1,26 (6 maps)
-
Twistzz (Liquid) - 1,26 (13 maps)
-
KSCERATO (FURIA) - 1,23 (9 maps)
-
nilo (HEROIC) - 1,20 (9 maps)
-
Wicadia (Aurora) - 1,20 (7 maps)
De 10 værste:
-
karrigan (FaZe) - 0,76 (12 maps)
-
EmiliaQAQ (Lynn Vision) - 0,76 (6 maps)
-
Westmelon (Lynn Vision) - 0,78 (6 maps)
-
dumau (Legacy) - 0,79 (9 maps)
-
lux (Legacy) - 0,80 (9 maps)
-
MAJ3R (Aurora) - 0,81 (7 maps)
-
yxngstxr (HEROIC) - 0,84 (9 maps)
-
LNZ (HEROIC) - 0,86 (9 maps)
-
Perfecto (Virtus.pro) - 0,86 (12 maps)
-
siuhy (Liquid) - 0,87 (13 maps)
Bedste og værste hold
Herunder fremgår de fem bedste og værste hold i gruppespillet ved FISSURE Playground 2.
De 5 bedste:
-
Falcons 1,29 (6 maps)
-
G2 - 1,13 (9 maps)
-
Aurora - 1,09 (7 maps)
-
FURIA - 1,08 (9 maps)
-
The MongolZ - 1,08 (11 maps)
De 5 værste:
-
Lynn Vision 0,91 (6 maps)
-
Legacy - 0,92 (9 maps)
-
Virtus.pro - 0,96 (12 maps)
-
HEROIC - 0,99 (9 maps)
-
GamerLegion - 0,99 (12 maps)
Følg med her:
Samtlige slutspilskampe ved FISSURE Playground 2 kan følges direkte på streamen herunder.