zonic og co. har fået en god start i Serbien.

"Vi lykkedes med at gøre kyousuke komfortabel, men glemte de andre roller"

HLTV tog mandag en snak med Falcons' danske træner, zonic, efter Falcons havde besejret FaZe ved FISSURE Playground.

Mandag spillede Falcons sig videre til slutspillett ved FISSURE Playground 2 med en overbevisende 2-0-sejr over karrigans FaZe.

Netop FaZe måtte skuffende se sig slået ud af turneringen onsdag, efter også at have tabt til The MongolZ og Liquid i de efterfølgende dage.

Efter mødet mellem Falcons og FaZe var overstået, talte HLTV med Falcons' danske træner, zonic, der først kommenterede på kampen mod FaZe og dernæst satte ord på holdets generelle udvikling og især nytilkomne kyousukes præstationer.

zonic roste blandt andet den unge russer for sine præstationer debut ved IEM Cologne, selvom resten af holdet faldt igennem:

Vi havde kun seks-syv dage sammen inden Cologne, så hovedmålet var at gøre ham så komfortabel som muligt. Det lykkedes vi med, men jeg lavede nok en fejl ved at overse, at både NiKo og TeSeS også skulle finde sig til rette i nye roller. Vi satte næsten alt ind på at give kyousuke plads og frihed, og det fik vi til at fungere – men som hold var det bestemt ikke den bedste start, forklarede zonic.

Samtidig påpegede han, at holdet langsomt finder sin form:

Vi blev lidt afhængige af en honeymoon-periode, fordi vi ikke havde tid til at integrere alt fra start. Men vi bliver bedre og bedre for hver turnering, og vi arbejder hele tiden på at finde vores DNA. Vi ved, hvad der virker for os, og vi prøver at lave færre fejl på både CT- og T-siden.

Til sidst gjorde den danske træner det klart, at ambitionerne i Beograd er store. De går efter at vinde hele turneringen.

Der var lidt for meget fokus på kyousuke ved IEM Cologne. Foto: HLTV.

Læs eller hør hele interviewet med zonic her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.