
HLTVs Come Here-værter debatterer: Bør Astralis gå internationalt?
Tirsdag den 19. august udkom en ny episode af HLTVs podcast-serie "Come Here", hvor Astralis var på dagsordenen.
Podcasten har de to HLTV-skribenter, NER0 og Nohte, som faste værter, og i denne episode deltog caster og YouTuber PHY som gæstevært. PHY er tidligere kendt for at kritisere Astralis åbent og omtales i episoden som “Astralis-hatewatcher”.
Episoden varer næsten en time, med sine 59 minutter og 47 sekunder, og hele samtalen er dedikeret til det danske holds nuværende situation og fremtidige strategi.
I beskrivelsen af episoden på YouTube står der:
Astralis har taget nogle skridt fremad for nylig, men holdet er stadig klart under ambitionen for et hold, der engang var dominerende i Counter-Strike. Vi diskuterer de næste skridt for Astralis med hjælp fra PHY, kendt som "Astralis-hatewatcher".
Podcasten dækker blandt andet alt fra Astralis' nuværende niveau og udfordringer til, hvorvidt problemerne ligger hos spillerne, scenen eller ledelsen, HooXi som ny IGL og hans indflydelse, diskussionen om et internationalt hold, samt potentielle nye spillere.
HooXi, device... og mazay?!
Omkring 45 minutter inde i episoden diskuterer de tre, om Astralis bør gå internationalt. NER0 fremhæver her, at FURIA med tilføjelsen af to ikke-brasilianske spillere har vist, at det kan fungere, og at man ikke nødvendigvis mister den nationale identitetsfølelse.
NER0 foreslår, at Astralis bør beholde HooXi og device og hente en yderst aggressiv rifler ind. Han peger specifikt på Spirit Academys ukrainske spiller mazay som et muligt valg, mens PHY nævner den tidligere Astralis-bøddel fra B8, npl.
Klippet omkring den snak kan ses både på YouTube og Instragram.
Samtidig diskuterer de alle tre HooXis rolle som Astralis' nye IGL. Her er både NER0, Nohte og PHY enige om, at tilgangen af HooXi var den rigtige beslutning. PHY nævner sågar, at HooXi - mod forventning - også har været en opgradering på firepower-siden.
Podcasten kan ses i sin fulde længde lige her:
Siden afsnittet om Astralis blev udgivet, er der kommet en ny episode, hvor værterne sammen med canadiske steel går i dybden med HLTVs nye 3.0-ratingsystem.
Afsnittet kan ses på HLTVs YouTube-kanal lige her.