br0 og co. skal en tur til Rumænien.

Rumænsk LAN går globalt med to nordamerikanske hold

DraculaN har fået dispensation til at invitere hold uden for Europa - og det er godt nyt for NRG og Complexity.

Lørdag annoncerede den rumænske turneringsarrangør, Digital Crusade, at der nu er fyldt op til deres kommende LAN-turnering i Bukarest, DraculaN.

16 hold er skrevet op til turneringen, herunder de to nordamerikanske mandskaber, NRG og Complexity. Ifølge Valves regler er det dog kun europæiske hold, der må deltage i denne type turnering.

Derfor søgte arrangørerne dispensation til at lade de nordamerikanske hold stille op - og tirsdag kunne de annoncere, at de har fået grønt lys.

Dermed ligger det nu helt fast, at i alt seks danske spillere - fordelt på fire hold - deltager i turneringen. Det drejer sig om Snappi og sjuush (NIP), blameF (fnatic), raalz og kraghen (9INE) samt br0 (NRG).

Med godkendelsen på plads er deltagerlisten til DraculaN nu skrevet i sten - og den ser således ud:

NIP
fnatic
9INE
Monte
Insiders
Sverige EYEBALLERS
Iberian Soul
MANA

Inner Circle
Passion UA
Nexus
aimclub
HyperSpirit
INFINITE
USA NRG
USA Complexity

DraculaN løber af stablen fra den 29. til 31. august på Nexus Gamers Pub i hjertet af den rumænske hovedstad, Bukarest.

#1(Med 0 svar)
5. august 2025 kl. 22:25
JaapStam
Sgu en meget fed tier 2/3/4 turnering på papiret
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.