
HEROIC sælger stortalent
Det var ikke lang tid, HEROIC fik lov til at beholde tN1R.
Det hviderussiske talent blev samlet op fra GUN5 i starten af året, da HEROIC gennemgik en komplet genopbygning af deres hold med fem nye spillere som følge af spillersalg.
Siden da har de måttet lave flere udskiftninger, da coach og AWP-duoen sAw og SunPayus blev solgt til G2. En handel, der blev offentliggjort midt under majoren i Austin.
Og nu skal de til det igen, da en anden organisation har indløst frikøbsklausulen i spillerens kontrakt, oplyser HEROIC på X. Hvem, der har været fremme med checkhæftet, må vi dog vente lidt med at få at vide.
tN1R har været HEROICs højest ratede spiller i løbet af 2025 med et gennemsnit på 1,17.
Ifølge HEROICs esportschef, Robin Nymann, så havde organisation ikke tænkt sig at skille sig af med deres spiller og afslået flere bud fra andre organisationer allerede. Men tN1Rs kontrakt havde en særlig frikøbsklausul for den organisation, der nu har valgt at aktivere den. Det fortæller han til HLTV.
Der løber allerede rygter fra insider gromov om, at HEROIC har i sinde at hente tyrkiske xfl0ud tilbage i folden. Han sidder i øjeblikket på bænken i organisationen, hvor han blev placeret, da svenske nilo blev kampklar efter at have siddet ude siden sin ankomst i starten af året.
HEROIC oplyser, at tN1Rs sidste turnering for organisationen kommer til at være Esports World Cup, hvor de møder Spirit i første runde af den 16 hold store turnering.
