mithR (i midten) og JT (til højre) i kamp for Complexity.

Sydafrikaner mener, at mithR kunne have forbedret Complexity

Complexitys sydafrikanske rifler, JT, var glad for at have danske mithR som træner.

Nordamerikanske Complexity røg fredag ud af BLAST Bounty 2025 Season 2 efter et nederlag til HEROIC i deres både første og eneste kamp i turneringen.

HEROIC slog Complexity med samlet 2-1. Undervejs i opgøret var Complexity ellers foran med 1-0 samlet, efter de vandt opgørets første map.

Efter opgøret interviewede BLASTs officielle stream den sydafrikanske Complexity-spiller, JT.

Dust2.dks amerikanske søsterside, Dust2.us, fangede interviewet, hvor JT undervejs nævnte, at han nød at spille under den tidligere midlertidige træner, danske mithR, som JT mener kunne have opnået meget mere med holdet, hvis han var blevet længere.

Til den officielle stream udtalte 26-årige JT følgende, da han blev spurgt ind til fremtidsplanerne efter mithRs exit:

Ærligt talt ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske. Hvad angår mithR, så nød jeg virkelig at spille under ham. Jeg synes, han er en fantastisk træner. Han var her ikke særlig længe, men han hjalp os, og vi lærte alle meget af ham. Uden en fast træner er det svært for nogen at implementere den spillestil, de ønsker. Jeg tror, mithR kunne have gjort endnu mere, hvis han var blevet hos os. Om vi snart får en ny træner, ved jeg ikke - jeg kan ikke rigtig sige mere om det.

Hele interviewet med JT, som Dust2.us har gengivet, kan læses her.

Kan ikke lukke kampene

Set i lyset af Complexitys præstationer i år, kunne de måske stadig godt have brugt en træner som mithR.

Holdet har nemlig haft store problemer med at lukke tætte opgør. Faktisk er de det dårligste hold i 2025, når kampene ender med tre eller færre runder til forskel.

Statistikken viser, at næsten halvdelen af deres kampe falder i denne kategori, men at de kun vinder lidt over en fjerdedel af dem.

Det var også tilfældet mod HEROIC i BLAST Bounty, hvor de efter en god start tabte to maps i træk og dermed røg ud af turneringen.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.