
Visum-problemer: Liquid erstatter MongolZ
Når BLAST Open London 2025 går i gang i slutningen af august måned, bliver det uden majorfinalisterne The MongolZ.
De har været nødt til at melde afbud til eventet grundet visumproblemer, selvom den første portion af turneringen afvikles online. Det melder BLAST ud på X.
Liquid overtager The MongolZ' plads i turneringen, skriver den danske turneringsarrangør.
Liquid er i øjeblikket i gang med at spille BLAST Bounty 2025 Season 2, hvor de tirsdag slog ECSTATIC ud af turneringen efter et maraton af et Train-map. Selvom begge events starter online, så er det altså ikke BLAST Open London 2025, som Liquid prøver at gå videre til i øjeblikket. BLAST Bounty 2025 Season 2 har LAN-finaler i Malta i midten af august.
Da Liquid prøvede at kvalificere sig til BLAST Open London 2025 i første omgang, blev de slået ud af VP.Prodigy i den lukkede europæiske kvalifikation. Her endte netop ECSTATIC med at vinde kvalifikationen, og skal derfor også spille med i deres anden BLAST-turnering i august.
Deltagerlisten til BLAST Open London 2025 er nu:
Vitality
MOUZ
FaZe
NAVI
GamerLegion
G2
Spirit
Virtus.pro
HEROIC
Liquid
FURIA
paiN
ECSTATIC
Legacy
M80
FlyQuest
