
acoR vinder maratonkamp over nyt Sangalhold
Der bliver ikke meget tid for acoR at nyde det danske sommervejr i dag.
Sammen med rigoN, sinnopsyy, juanflatroo og volt åbnede han den lukkede europæiske kvalifikation til ESL Pro League Season 22 klokken 11:00 i formidags.
Og først her lidt over klokken 15 i eftermiddag blev den sidste runde sat på tavlen i den kamp.
93 runder i alt og 53 på sidste og afgørende map, Mirage, skulle der til, før acoR kunne sende det nye Sangalhold ud af kvalifikationen.
acoRs m1x-hold var de første til at komme på map og matchpoint på Mirage ved stillingen 12-11, men så ramte uheldet i allersidste runde af den regulære spilletid, hvor alle tre tidligere Bad News Eagles-spillere disconnectede fra serveren.
Alle tre spillere var i live, da de forlod serveren, hvilket gav Sangal en nem vej til overtid.
Men det var nærmest kun starten på Mirage, der fortsatte 29 runder endnu. Med sejren over Sangal kan m1x-holdet se frem til at skulle spille deres næste kamp mod Nemiga allerede klokken 17:00.
I modsætning til acoRs maratonkamp, så skulle Sashi ikke spille en eneste runde i deres kamp.
Modstanderen 1win valgte nemlig slet ikke at stille op på serveren, hvorfor Sashi fik en skrivebordssejr. I stedet får de lov til at spille deres første kamp i kvalifikationen i aften klokken 17:00 mod Liquid. Det bliver en spændende kamp at følge.
Samtidig med den kamp skal 9INE og OG også på serveren, mens ENCE og fnatic først spiller klokken 20:00.