Shr skal fremover tørne ud for Imperial.

Officielt: Imperial henter portugiser

Brasilianske Imperial har offentliggjort tilgangen af den portugisiske rifler Shr.

Som tidligere rygtet skifter den 24-årige portugiser Shr til det brasilianske hold Imperial.

Det annoncerede Imperial natten til tirsdag på X.

Rygtet om Shrs skifte til Imperial begyndte at tage fart i slutningen af juni, hvor HLTV og Dust2.com.br som de første kunne fortælle om den brasilianske interesse i portugiseren.

Rygtet tog yderligere fart, da Shrs tidligere arbejdsgiver, SAW, den 1. juli annoncerede riflerens afgang fra det portugisiske hold, hvor han havde siddet på bænken siden februar.

Shr nåede at spille for SAW i lidt over et år. Før det var han en del af GTZ. Nu går turen altså fra Portugal til Brasilien, hvor han fremover skal repræsentere Imperial.

Portugiseren er i øvrigt ikke den eneste nye spiller, som Imperial har hentet til. Holdet har for nylig også hentet chelo tilbage.

De to nye spillere erstatter de bænkede chayJESUS og decenty, hvor sidstnævnte for nylig er blevet sat i forbindelse med et muligt skifte til Fluxo.

Imperial består af:

  • Brasilien VINI

  • Brasilien noway

  • try

  • Brasilien chelo

  • Shr

  • Brasilien zakk (Coach)
    --

  • Brasilien chayJESUS (Bænket)

  • Brasilien decenty (Bænket)

SAW består af:

  • MUTiRiS

  • story

  • Ag1l

  • aragornN

  • krazy

  • SYDOX (Coach)
    --

  • roman (Bænket)

  • Sverige Golden (Coach, bænket)

Shr fik sin officielle debut for Imperial i sidste uge, hvor han og resten af holdet vandt Thunderpick World Championship 2025 South America Series 1.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.