SAW har solgt 24-årige Shr.

Imperial-emne færdig hos SAW

Portugisiske SAW har solgt 24-årige Shr til et endnu unavngivet hold. Rygtet siger, at han skifter til Imperial.

Den 24-årige portugisiske rifler, Shr, er ikke længere en del af det portugisiske hold, SAW. Han er således blevet solgt til en anden organisation.

Det offentliggjorde organisationen sent mandag aften i en pressemeddelse og et opslag på X, hvor de samtidig sendte varme ord med på vejen til den 24-årige spiller.

Shr har ikke været en aktiv del af SAWs startfemmer siden februar, hvor han blev bænket, men har stadig haft sin gang i organisationen - indtil nu. Med mandagens transfer er han helt færdig hos SAW, og meget tyder på, at hans næste destination bliver langt væk fra Portugal.

Flere rygter peger nemlig på, at Shr er på vej til brasilianske Imperial, hvor der i øjeblikket sker store udskiftninger. Skulle skiftet blive en realitet, bliver Shr den første europæer på et hold, der ellers har været gennemført brasiliansk.

Imperial har allerede bænket både chayJESUS og decenty, og det ser ud til, at Shr bliver en del af deres nye startfemmer - i øvrigt sammen med den bænkede FURIA-spiller, chelo.

SAW består af:

  • MUTiRiS

  • story

  • Ag1l

  • aragornN

  • krazy

  • SYDOX (Coach)
    --

  • roman (Bænket)

  • Sverige Golden (Coach, bænket)

Ifølge rygterne vil Imperial bestå af:

  • Brasilien VINI

  • try

  • Brasilien noway

  • Brasilien chelo

  • Shr

  • Brasilien zakk (Coach)
    --

  • Brasilien chayJESUS (Bænket)

  • Brasilien decenty (Coach, bænket)

SAW lægger ikke skjul på, at Shr har været en vellidt del af organisationen, og de glæder sig over, at han nu får en ny chance for at bevise sit værd.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.