
Officielt: kiR er færdig i Sashi
Sashi lavede en overraskende udskiftning i starten af juni, efter de valgte at bænke IceBerg, som havde været en del af holdet i et år, og erstatte ham med kiR.
Det viste sig hurtigt at være et mismatch, da Dust2.dk den 3. juli kunne erfare, at kiR var færdig i Sashi-trøjen efter at have mistet sin motivation til Counter-Strike.
Nu bekræfter Sashi selv, at kiR er fortid på holdet. Det annoncerede de søndag aften på X.
Den tidligere Astralis Talent-kaptajn nåede at være en del af Sashi i en måneds tid, hvor han blandt andet spillede med holdet ved Glitched Masters i Sverige uden den store succes.
Dermed skal HUNDEN og kompani på jagt efter en ny in-game leader. Indtil videre har de hyret Patti til opgaven. De har offentliggjort, at Patti træder til med kort varsel og bliver holdets femte mand ved IESF i Kosovo.
Sashi er nu:
-
Beccie
-
Cabbi
-
Zyphon
-
Lucky
-
Patti (Stand-in)
-
HUNDEN (Coach)
-- -
IceBerg (Bænket)
Sashi drager til Kosovo i næste uge for at deltage i herrernes CS-turnering ved IESF ECC, som afvikles fra den 9. til den 13. juli.