Analyse: Derfor halter bevægelsen i CS2

Den samme X-bruger, der hjalp Valve med at rette sprays, har lavet en omfattende analyse af CS2s bevægelse.

X-brugeren eugenio8a8 har været på den igen. Den selv samme bruger, der hjalp Valve med at rette sprays, har haft gang i nørderiet og lavet en større subtick-analyse af bevægelsen i CS2.

Og skal tro den nørdede CS-ekspert, så mener han at have fundet svaret på, hvorfor CS2s bevægelse skuffer, og hvad subtick har at gøre med bevægelsesproblemerne i spillet. Med andre ord, mener han at have svaret på hvorfor bevægelse ikke er så flydende i CS2 som i CS:GO.

Selve rapporten, der på godt engelsk har fået titlen "CS2´s Subtick Movement Analyzed - Why Movement Sucks", er på intet mindre end 36 sider, så det er om at have kaffen klar og tålmodigheden på plads, inden man går i krig med læsningen.

Hele den 36 sider lange analyse fra eugenio8a8 kan findes i sin fulde længde lige her.

Er man nysgerrig på, hvor og hvorfor det halter med bevægelsen i CS2, og hvorfor det til tider føles forkert, når man bevæger sig rundt i spillet, så er det alle 36-siders læsning værd.

Har man til gengæld hverken tid eller overskud til at gå det hele igennem, så har eugenio8a8 også kortet det lidt ned i et svar til sit eget opslag på X:

Som nævnt indledningsvis, så er analysen udarbejdet af den samme Reddit- og X-bruger, der tidligere analyserede og hjalp Valve med problemerne med spillets rekyl og spray.

Kort efter at han havde offentliggjort sine resultater, udgav Valve en opdatering, der løste problemet.

#1(Med 0 svar)
19. juni 2025 kl. 13:27
Gilborg
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Dejligt der er en som rent faktisk prøver at fixe spillet i modsætning til Valve
#2(Med 2 svar)
19. juni 2025 kl. 13:37
grand
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Ansæt manden asap, hehe.
#3(Med 0 svar)
19. juni 2025 kl. 14:31
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg er enig. Hans tekniske forståelse vil helt sikkert kunne bidrage til Valves afdeling for metoder til at tjene en masse penge på kløgtige måder, samtidig med de sylter gameplayet og brugeroplevelsen 😎
#4(Med 0 svar)
19. juni 2025 kl. 19:46
Dennis
Så fordobler de deres antal af udviklere på CS 🤔
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.