Her gik det helt galt: Gense øjeblikket, hvor Falcons taber sejren på gulvet

Falcons var oppe 5v3 og havde bomben nede på match point mod MIBR.

Hvis man holder med de tre danskere i Falcons eller er fan af superstjernerne NiKo og m0NESY, så var der specielt ét øjeblik fra nederlaget til MIBR, der nok gør rigtig ondt.

Intet har været nemt for Falcons i majoren, men i den 36. runde mod MIBR så det ud til at de endelig kunne lukke kampen og leve endnu en dag i Austin.

Magisk og NiKo havde åbnet runden med et kill hver, Falcons havde indtaget B-site på Inferno (en af de sværeste sites i spillet at lave et retake på) uden at miste en eneste spiller, bomben var nede, og nu skulle kampen bare lukkes. Det skulle have været en formalitet.

Men sådan gik det bare ikke.

Nerverne hang uden på tøjet i den dobbelte overtid af tredje map, og de normalt så skarpe skytter i Falcons missede stort set alle deres skud.

I stedet dræbte brnz4n TeSeS og m0NESY for enden af bananen, saffee får ram på kyxsan ved pool, NiKo misser sine skud fra dark, og resten er historie.

Her bliver NiKos hjerte knust

Efter runden gik brasilianerne amok, mens NiKo sad i chok. Han kunne ikke tro sine egne øjne, og i et taberinterview efter kampen udtalte han, at det var en hjertesskærende runde for ham.

NiKo efter runden.
#1(Med 0 svar)
10. juni 2025 kl. 15:11
Djoerup
Absolute cinema
#2(Med 0 svar)
10. juni 2025 kl. 15:29
JakobHelms
Fantastisk foto af NiKo.

I øvrigt også super godt castet. Så dejlig en runde, og i sådan en tæt overtidskamp var casterne ekstremt gode til at holde liv i undertalssituationer, og snakke om at man er på kanten af en afslutning, i stedet for nærmest at begynde at snakke om at Falcons nu er videre, som ellers før har været træls ved sådan nogle vilde clutches :-).
#3(Med 0 svar)
10. juni 2025 kl. 15:58
wazorntB
Den første tabte 5v3 på inferno i år, det kun fjerde succesfulde retake med to mand i undertal - At det så sker til en major i afgørende runde om at ryge ud, av av..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.