
Video: Chinggis-træner bedes om ikke at klappe
Sent onsdag aften spillede Chinggis Warriors og Fluxo en dramatisk kamp, hvor holdenes liv i majoren var på højkant, da taberen ville blive sendt hjem.
Flxuo-mandskabet kom bedst fra land med en 13-10-sejr på Ancient, hvorfor Chinggis Warriors var nødt til at svare stærkt igen på Mirage.
Det gjorde Carnages tropper også, da de vandt den første pistolrunde på mappet. Den runde måtte træneren dog ikke fejre særlig meget, da han blev bedt om at stoppe med at klappe.
Du kan se klippet i bunden af artiklen.
Ligesom det har været til så mange af de tidligere majors, må trænerne ikke kommunikere med spillerne uden for timeouts, hvilket med stor sandsynlighed nok også er grunden til, han fik en bemærkning fra adminen.
Chinggis Warriors endte med at vinde opgøret 2-1 og skal derfor senere i dag spille endnu en kamp ved majoren. Her skal de møde Lynn Vision i 1-2-runden.