
blameF mod danskerduo – finaleplads på spil
Søndag er det finaledag i Prag ved Tipsport Conquest of Prague 2025. Inden den store finale starter søndag aften, så skal consolidation-finalen dog først lige færdigspilles.
Consolidation-finalen står mellem de to danskerhold - fnatic og 9INE. Lørdag aften blev raalz og kraghens 9INE det første hold, der bookede billet til consolidation-finalen. Det gjorde de med en 2-0-sejr over bulgarske 500 i turneringens lowerbracket-finale. 9INE sendte dermed samtidig 500 ud af turneringen.
9INE slog 500 med cifrene 13-8 og 16-14 på henholdsvis Nuke og Inferno.
På Inferno leverede 9INE-mandskabet et flot comeback. Efter at have været nede med hele 6-11 fik de kæmpet sig tilbage, og de spillede sig sågar i front med 12-11. De formåede dog først at lukke kampen i overtiden.
Revanchekamp i vente
At fnatic står i consolidation-finalen skyldes, at de senere på aftenen lørdag tabte upperbracket-finalen til gla1ves ENCE.
gla1ve og co. viste sig lige nøjagtig, at være lidt for stor en mundfuld for blameF og resten af fnatic-tropperne. Senere søndag kan blameF og kompagni tage revanche mod ENCE, men det kræver først at de besejrer raalz, kraghen og resten af 9INE-holdet.
I consolidation-finalen mellem fnatic og 9INE er der ligeledes revanche på spil, dog her for 9INEs vedkommende. Således tabte 9INE tidligere i turneringens indledende runde til fnatic.
De to mandskabers tidligere møde i turneringen, som blev spillet i fredags, endte med en samlet 2-1-sejr til fnatic.
Som det fremgår, så går det løs fra klokken 15:00. Consolidation-finalen er BO3, og det samme er finalen, hvor ENCE venter.
Finalen er efterfølgende programsat til at starte klokken 18:00.
Følg med her:
Samtlige kampe i Tipsport Conquest of Prague 2025 Finals kan følges direkte på streamen herunder.