Foto: OG.

Chr1zN forventer at gå videre fra første stadie af majoren

OGs danske holdkaptajn fortæller BLAST om sine forventninger til majoren.

BLAST afholder deres anden major i Counter-Strike hen over den næste måned.

Som en del af optakten til majoren i Austin, Texas, har turneringsarrangøren interviewet spillere, trænere og holdejere. Den seneste i rækken er danske Chr1zN fra OG. Den samtale bringer vi her et uddrag af.

Chr1zN fortæller blandt andet i interviewet, hvorfor OG har valgt at permabanne Train, selvom de til at starte med legede med tanken om at gøre mappet til deres hjemmebane i vetoen.

Jeg tror, vi ret hurtigt fandt ud af, at mange hold begyndte at vælge det map, og derfor besluttede vi, at hvis det ikke skulle være vores bedste map, kunne vi lige så godt bare banne det og fokusere på at være stærke på de andre baner.

Jeg tror, at en stor del af vores succes på det seneste kommer fra det faktum, at vi har en stærk map pool, så jeg synes, det var et godt valg fra vores side ikke at forsøge at få Train med så hurtigt som muligt. Det gav os tid til at rette alle de fejl, vi havde på de andre maps.

Vi kan altid se, om vi vil satse mere på det i fremtiden.

I stedet for Train har Ancient været OGs es i vetoen i et godt stykke tid, men fordi de var så gode og komfortable på mappet, har holdet brugt tiden og energien på at løfte niveauet bredt over de resterende maps. Det har været et fokusområde for ham og coachen Lambert, så de blev så svære at forberede sig på som muligt, afslører Chr1zN.

OG spillede sig til majoren ved at gå 3-0 i den europæiske MRQ. Chr1zN så også sit hold som blandt de bedste fra kvalifikationen, og sådan har han det også i første stadie af majoren, hvor det ville være en stor skuffelse ikke at gå videre til i hvert fald andet stadie.

Nu hvor vi er til majoren, vil vi bare nå så langt som muligt, og jeg tror, at vi alle virkelig gerne vil spille os videre fra første fase som minium. Forventningen er, at vi går videre, så vi vil være ret knuste, hvis det ikke sker, men derfra handler det bare om at tage én kamp ad gangen.

Første modstander hedder Complexity, og dem har Chr1zN stor respekt for. De spiller med stand-in i stedet for AWP'eren hallzerk, men er stadig favoritter til at avancere fra majorens første stadie.

Læs hele BLASTs interview med Chr1zN på engelsk HER.

#1(Med 0 svar)
29. maj 2025 kl. 22:44
MDB
Tror sagtens de kan gå videre fra stage 1, det er et okay stærkt lineup med sultne spillere!
#2(Med 1 svar)
29. maj 2025 kl. 23:06
zwank
Har dem til at gå videre i mine pickems, har fuld tillid til chr1zn og buzzen
#3(Med 0 svar)
30. maj 2025 kl. 00:00
RAF
Og dozzen
#4(Med 0 svar)
30. maj 2025 kl. 07:21
liam
Har dem og heroic til 3:0 i pickems
#5(Med 0 svar)
30. maj 2025 kl. 09:50
mrphil123
Ja de har bare at gå vidre, ellers er mine pickems fucked
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.