Er Peeping på vej til Wildcard?

Medie: Wildcard jagter ung amerikaner

Nordamerikanske Wildcard vil gøre holdet mere amerikansk, og har derfor kig på en ny, ung spiller til holdet.

Siden majoren i Shanghai har nordamerikanske Wildcard haft svært ved, at levere tilsvarende overraskende og flotte resultater.

De svingende resultater kan nu, sammenholdt med et ønske om at gøre holdet mere amerikansk, få konsekvenser for holdsammensætningen. Det rapporterer Dust2.dks amerikanske søsterside, Dust2.us.

Ifølge Dust2.us er Wildcard således angiveligt ude efter den 19-årige amerikaner, Peeping, der tidligere har spillet for blandt andet Nouns og Party Astronauts. Peeping er eftersigende udset til at skulle erstatte enten Sonic eller susp. Det skriver Dust2.us lørdag.

Senest har Peeping spillet for Nouns, som han nåede at tørne ud for i fire måneder, fra kort efter årsskiftet frem til starten af maj måned.

Ønsket om, at gøre holdet mere amerikansk skyldes især også, at det i major-regi har skabt nogle problemer for Wildcard, at have to nordamerikanere, to europæere og en sydafrikaner. Det satte dem i det dilemma, at de egentlig skulle have deltaget i den europæiske MRQ-turnering.

De endte dog alligevel med, at spille den amerikanske MRQ-turnering, da de benyttede Stewie2K som stand-in i stedet for phzy i den sidste turnering inden starten på MRQ-turneringerne. Det gjorde, at Valve betragtede dem som et nordamerikansk hold.

Fremover vil de ifølge Dust2.us undgå samme situation, ved altså at gøre holdet mere nordamerikansk.

Holder rygtet stik, kommer Wildcard til at bestå af:

  • USA JBa

  • Sonic

  • Canada stanislaw

  • Sverige phzy

  • Sverige susp

  • USA Peeping

  • vinS (Coach)

Her er det som tidligere nævnt fortsat uvist, om Peeping i så fald erstatter Sonic eller susp. En af de to kommer i hvert fald ikke til at være en del af holdets starfremmer, men må i stedet tage plads på bænken.

Et eventuelt Peeping-skifte til Wildcard kommer under alle omstændigheder i øvrigt først til at blive gennemført efter majoren.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.