
Tidligere Astralis-træner kritiserer MRQ-program
Onsdag venter der et hårdt program i den europæiske MRQ-turnering. Først afvikles de tre "1-2"-kampe, efterfulgt at de tre "2-1"-kampe, inden dagen rundes af med de tre "2-2"-kampe.
De første tre kampe starter klokken 10:00. Lige så snart de er overstået venter de tre næste kampe - "2-1"-kampene - hvor Astralis blandt andet skal i kamp. De tre "2-1"-kampe er programsat til at starte klokken 13:00.
Efter de tre "2-1"-kampe, inklusiv Astralis' opgør mod svenske Metizport, er der så yderligere tre kampe på programmet. Her gælder det de tre "2-2"-kampe, hvor vinderne af de tidlige "1-2"-kampe møder taberne fra de tre "2-1"-kampe.
Alle tre "2-2"-kampe er programsat til at starte klokken 17:00.
"Sikke et lorteprogram"
Spørger man Astralis' tidligere cheftræner, trace, så er onsdagens program i den europæiske MRQ-turnering langt fra optimalt.
Den 35-årige coach går ligefrem så langt, at kalde onsdagens kampprogram for en værre omgang lort. Det skriver trace i et opslag på sin profil på X.
Sikke et lorteprogram.
Alle 1-2-kampene er kl. 10.
Alle 2-1-kampene er på 13.
Alle 2-2-kampene er kl. 17.
Forestil dig, at du kun har en times pause efter at have tabt en intens BO3, mens dine modstandere er fuldt udhvilede, og i ro og mag kan forberede sig på en af årets vigtigste kampe, lyder det på X fra en ophidset trace.
Der bliver altså ikke lagt fingre imellem i opslaget fra den tidligere Astralis-, Into the Breach- og CPH Wolves-coach.
Taber traces tidligere hold til Metizport, så skal de altså i kamp igen kort tid efter. Slår de til gengæld Metizport, så er Astralis klar til majoren i Austin.