cadiaN var skuffet efter IEM Katowice-exit til GamerLegion.

cadiaN: Alle var individuelt under niveau undtagen en spiller

Den danske IGL satte ord på holdets præstationer under IEM Katowice – og ifølge ham var device den eneste, der spillede op til niveau.

cadiaN var skuffet over sin egen og holdkammeraternes præstationer i Polen, mens device blev skånet for kritikken.

Efter nederlaget til GamerLegion hev BanKs fat i cadiaN til et interview, hvor Astralis' IGL åbenhjertigt erkendte, at holdet ikke havde leveret deres bedste spil.

Til denne turnering følte jeg ikke, at vi spillede vores bedste spil. Bortset fra device, spillede vi fire andre ikke op til vores individuelle niveau.

cadiaN kom til Astralis, hvor han blev genforenet med sine tidligere HEROIC-holdkammerater, stavn og jabbi. Selvom flere troede, at holdet ville komme i form og spille sammentømret hurtigt, så erkender cadiaN, at holdet stadig kæmper med at finde stabilitet.

Det er svært at evaluere vores position lige nu på grund af de ting, der er sket. Vi havde ikke device i hele december måned. Det er svært at forvente noget fra os, da vi ikke har haft kontinuitet. Hvis vi spiller PGL Cluj og de kommende turneringer, og resultaterne fortsætter med at være de samme, så har vi selvfølgelig nogle store udfordringer.

Astralis-spillernes rating ved IEM Katowice Play-In:

  • Danmark device - 1.08 - 7 maps

  • Danmark Staehr - 1.04 - 7 maps

  • Danmark stavn - 1.02 - 7 maps

  • Danmark jabbi - 0.94 - 7 maps

  • Danmark cadiaN - 0.91 - 7 maps

Astralis-spillernes rating ved IEM Katowice gruppespillet:

  • Danmark stavn - 0.96 - 7 maps

  • Danmark device - 0.94 - 7 maps

  • Danmark jabbi - 0.89 - 7 maps

  • Danmark cadiaN - 0.84 - 7 maps

  • Danmark Staehr - 0.82 - 7 maps

Vi vinder gennemsnitlig 3-4 CT-runder

CT-siden har været et stort problem for Astralis under IEM Katowice, og det lægger cadiaN ikke skjul på.

Vores CT-sider har simpelthen været rædselsfulde til denne turnering. Der er ikke meget at sige, når du gennemsnitligt vinder 3-4 CT-runder, så kan du ikke forvente at lave comeback på T-siden hver gang.

Astralis er nu ude af IEM Katowice 2025 efter nederlaget til GamerLegion.

Nu går turen til Rumænien, hvor de deltager i PGL Cluj-Napoca. Flere tophold har skippet invitationen, hvilket giver Astralis en mulighed for at genfinde formen. Turneringen sparkes i gang den 14. februar.

Se interviewet her

#1(Med 0 svar)
4. februar 2025 kl. 18:56
wazorntB
“Ingen er bedre end sin sidste kamp”, sagde en klog mand engang.
#2(Med 3 svar)
4. februar 2025 kl. 19:56
TubbyGold
Men hey hvis Gamerlegion klasker Spirit som der lige nu er en lille chance for (da den pt står 1-0 til førstnævnte), så var det måske også en lidt hårdere modstander Astralis mødte end man lige regnende med.. Bemærk jeg sagde lille chance, Spirit æder dem nok på de næste to maps :S
#3(Med 2 svar)
4. februar 2025 kl. 20:01
aGk
Dust2TV sub
Med andre ord: ASTRALIS ER TILBAGE!
#4(Med 0 svar)
4. februar 2025 kl. 20:48
Djoerup
AUSTIN MAJOREN ER DANSK!!!
#6(Med 0 svar)
4. februar 2025 kl. 21:13
TubbyGold
🤣
#5(Med 0 svar)
4. februar 2025 kl. 20:49
Hunt
Det er vel 5/5, Device mødte heller ikke op..
#7(Med 4 svar)
4. februar 2025 kl. 21:43
Frankyou
Den danske CS-scenes deroute er simpelthen så ærgerlig. Gad vide hvad den store forskel er på Go og cs2? Altså med danske spilleres perspektiv taget i betragtning? Hvor blev alt talentet af? Mega pisse ærgerligt.
#8(Med 1 svar)
5. februar 2025 kl. 01:20
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Bortset fra KarriGod, så er alle danskere faldet i niveau. (2 major finaler i CS2 er vel rimelig godt)
#10(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 07:54
Frankyou
Det er jo en fin lille sidekommentar, som fint i forlængelse af det jeg skriver, belyser, at der er noget helt galt. Ingen spillere i top 20, ingen danske hold som er specielt seværdige for ikke at tale om, at de kun spiller op med hold ikke engang i subtoppen, men endda længere nede på ranglisten end det.
#9(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 01:26
Dennis
Talentet er det samme, andre er bare blevet bedre?
#12(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 09:06
thenoodle
Det er ikke spillet men vores spil kultur der gør vi ikke har spillere der kan følge med i toppen længere. Andre hold er bare blevet bedre og har spillere der solo for at improve aim og reflekser. Men vores kultur er for fokuseret på holdspil og strategi. Den strategiske del af spillet er overvurderet når der ikke er mere dybde end at ku skyde og kaste nades. Donk er et godt eksempel på hvordan man kan carry ved at tage intiativ selv og ikke behøver et team for at vinde og der har vi bare ingen danske spillere der kan følge med og gøre noget uden holdet.
#11(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 09:00
thenoodle
De spillede da op til forventningerne hvis ikke bedre? Det er desværre bare det niveau deres spillere er på nu.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.