
BC.Game bryder med anarkez
BC.Game siger farvel og tak til anarkez, der efter to måneder på bænken nu er blevet løst af sin kontrakt.
Det har BC.Game annonceret på X tirsdag formiddag.
anarkez blev bænket tilbage i oktober, hvor GuardiaN, der ellers var holdets coach, i stedet selv tog AWP'en i hænderne som en midlertidig løsning.
Det blev dog en mere permanent en af slagsen, for i november blev danske cube, der har en fortid i Copenhagen Flames, fnatic Rising og Secret, hentet ind som coach for BC.Game-mandskabet, og GuardiaN er stadig at finde som holdets AWP'er.
Seneste ændring på holdets spillerfront kom i slutningen af oktober, da norske jkaem blev hentet ind i varmen, og det har kastet en smule succes af sig.
Således har holdet blandt andet sejret i onlineturneringerne United21 League Season 23 samt European Pro League 2nd Division Season 17, hvor de slog Gaimin Gladiators i finalen.
BC.Game er nu:
-
Lekr0 -
pr1metapz -
CacaNito -
jkaem -
GuardiaN -
cube (Coach)
-- -
joel (Bænket)
























