
17 ud af 22 danskere i Shanghai har spillet POWER Liga
Mens POWER Ligaens store LAN-finale er lige om hjørnet herhjemme, er der fuld gang i den europæiske RMR-turnering i Shanghai.
22 danskere er rejst til Kina for at kæmpe om pladser i det absolut største, Counter-Strike har at byde på, nemlig majoren - og mange af dem har været forbi POWER Ligaen på vej til toppen.
Det er ikke helt ved siden af, når vi kalder POWER Ligaen for "springbrættet". Utallige danske talenter har nemlig taget skridtet videre herfra og en række står lige nu i Shanghai.
17 af de 22 danskere i Shanghai har nemlig på et eller andet tidspunkt spillet i POWER Ligaen og flere af dem har også vundet.
Blandt dem er blameF og Tauson, der begge har spillet sig videre til majoren. De har også begge vundet Ligaen. blameF tog sejren sammen med Great Danes i fjerde sæson, mens Tauson løftede trofæet i sæson 18 og 21.
                        Tauson vandt 18. sæson med OPAA, der også havde Astralis' Staehr på holdkortet. Også hans holdkammerater har været øverst på skamlen, da jabbi vandt sæson 9 sammen med GoldenGitte, mens br0 har vundet to gange med Astralis Talent.
Senest var det Sashi, der kunne løfte trofæet i sidste sæson af POWER Ligaen og selv samme holdkort dyster altså nu i Shanghai. De har alle spillet utallige sæsoner og haft stor succes.
Også den nuværende Cloud9-spiller HeavyGod, har været forbi POWER Ligaen, da han spillede for danske DREAM i sæson 20.
Samtlige deltagere ved RMR-turnering, der tidligere har spillet i POWER Ligaen:
 Staehr - Astralis
 jabbi - Astralis
 br0 - Astralis
 Tauson - GamerLegion
 TeSeS - HEROIC
 sjuush - HEROIC
 niko - TSM
 Zyphon - TSM
 sirah - TSM
 blameF - fnatic
 kwezz - Sashi
 Cabbi - Sashi
 IceBerg - Sashi
 Lucky - Sashi
 MistR - Sashi
 sycrone - MOUZ (Coach)
 Xyp9x - MOUZ (Assistant Coach)
 HeavyGod - Cloud9
Du kan se alle vindere og MVP'er fra Ligaens 26. sæsoner på ligasiden i vores Hall of Fame.
Lørdag kåres vinderen af Ligaens 27. sæson ved finaleeventet i Odense, og det er altså spillere, vi meget vel kan komme til at se ved en major i fremtiden.


























