
NAVI VINDER SIN FJERDE TITEL I 2024
NAVI har gjort det for fjerde gang i 2024, da Aleksib og kompagni netop har vundet IEM Rio for næsen af MOUZ og dermed sikret sig endnu en titel i år.
Aftenens sejr ved IEM Rio blev sikret efter fire maps mod sycrones MOUZ-tropper, der ellers fik vist tænder mod NAVI-mandskabet.
På det første map i Bo5-finalen, Inferno, skulle der nemlig spilles 24 runder, før NAVI lukkede mappet og bragte sig foran 1-0 i maps.
Det var en helt anden historie på Dust2, hvor NAVI buldrede afsted mod en hurtig sejr, efter de formåede at vinde mappet med intet mindre end 13-2.
MOUZ-holdet virkede slet ikke rystede over røvfulden på Dust2, da torzsi og kompagni meget imponerende så genfødte ud på Mirage, som de vandt med 13-6 og dermed undgik 0-3-nederlaget til Aleksib og kompagni.
På Ancient fortsatte MOUZ med sit høje niveau fra Ancient, da de på overbevisende facon gik til pause foran med intet mindre end 10-2 på CT-siden. Det lignede en umulig opgave for NAVI, men på nærmest mirakuløst vis endte de med at vende mappet og vinde 13-11.
Dermed har NAVI nu sikret sig sin fjerde titel i 2024 og atter engang understreget, hvorfor de er verdens absolut bedste hold i øjeblikket. Med titlen følger 680.000 kroner samt et spot ved IEM Katowice i 2025.
Plads- og præmiefordelingen ved IEM Rio:
-
1. plads
NAVI - IEM Katowice-spot samt 680.000 kr.
-
2. plads
MOUZ - 280.000 kr.
-
3.-4. plads
HEROIC - 130.000 kr.
-
3.-4. plads
FURIA - 130.000 kr.
-
5.-6. plads
Vitality - 68.000 kr.
-
5.-6. plads
Virtus.pro - 68.000 kr.
-
7.-8. plads
The MongolZ - 40.000 kr.
-
7.-8. plads
FaZe - 40.000 kr.
-
9.-12. plads
Eternal Fire - 34.000 kr.
-
9.-12. plads
Complexity - 34.000 kr.
-
9.-12. plads
Astralis - 34.000 kr.
-
9.-12. plads
Liquid - 34.000 kr.
-
13.-16. plads
G2 - 27.000 kr.
-
13.-16. plads
9z - 27.000 kr.
-
13.-16. plads
Imperial - 27.000 kr.
-
13.-16. plads
paiN - 27.000 kr.