BILLETSALGET TIL DEN STORE FINALE ER ÅBENT
LIVE
Sådan så det ud til IEM Rio i 2022, hvor det brasilianske publikum virkelig støttede op om de lokale helte.

Hjemmehold kommer med til IEM Rio på afbud

Når IEM Rio løber af stablen, bliver det med endnu et brasiliansk hold på deltagerlisten.

De brasilianske fans, der skal til IEM Rio, har noget at fejre mandag aften.

Her har ESL nemlig annonceret, at Imperial får en plads i turneringen, da kinesiske Rare Atom ikke kan komme med alligevel.

Afbuddet fra Rare Atom, som ligger nummer 87 i verden, kommer som følge af, at holdet er blevet ramt af visumproblemer, hvorfor de altså ikke kan rejse med til Brasilien og spille i turneringen, der løber fra den 7.-13. oktober.

Kineserne kvalificerede sig ellers med en flot sejr over TYLOO i den asiatiske kvalifikation, men nu misser de altså turneringen og vigtig LAN-erfaring, inden de om godt og vel en måneds tid skal spille RMR-turneringen om en plads til majoren.

Erstatningen Imperial kommer med, da de blev nummer to i den sydamerikanske kvalifikation, hvorfra paiN gik videre.

I deres første kamp møder Imperial ingen ringere end verdensetteren NAVI, der har skudt sig i hele fem finaler i træk og senest blev nummer to til BLAST Premier Fall Final. Kampen mod NAVI spilles den 7. oktober.

Grupperne:

Gruppe A

  • FaZe

  • NAVI

  • MOUZ

  • Brasilien paiN

  • Brasilien FURIA

  • Brasilien Imperial

  • USA Complexity

  • Verden Liquid

Gruppe B

  • Danmark Astralis

  • Vitality

  • HEROIC

  • G2

  • Virtus.pro

  • The MongolZ

  • Eternal Fire

  • 9z

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.