BILLETSALGET TIL DEN STORE FINALE ER ÅBENT
LIVE
z4kr var blandt de bedste ved gruppespillet i ESL Pro League.

Kineser stryger ind i top 10 over gruppespillets bedste

Efter de første to grupper ved ESL Pro League søndag blev afgjort, tager vi her et kig på de bedste spillere indtil videre.

Søndag kulminerede første halvdel af gruppespillet ved ESL Pro League, da gruppe A og B blev endelig afgjort, og HEROIC og The MongolZ tog de sidste pladser videre fra grupperne, mens G2 triumferede i gruppefinalen i gruppe A.

Mandag er hvile- og mediedag, og der er derfor ingen kampe, men tirsdag går det løs igen, når gruppe C og D står for døren.

Det er derfor også en kærkommen mulighed til at dykke lidt ned i statistikkerne og kigge på de bedste spillere og hold ved ESL Pro League indtil videre.

De 10 bedste

Kigger vi udelukkende på rating, så topper donk statistikkerne. Den talentfulde russer har været længder foran resten af feltet, og skulle Spirit ende med at triumfere, så ligner donk et godt bud på modtager af MVP-medaljen, som han i forvejen har taget fire gange i år.

Top 10 er ellers domineret af særligt NAVI og G2, men der er også et knapt så kendt ansigt i form af Lynn Vision-spilleren z4kr, som gjorde umanerligt ondt på modstanderne trods Lynn Visions exit på en delt sidsteplads.

De bedste 10 fra gruppe A og B:

1. donk - 11 maps - 1.59
2. jL - 6 maps - 1.42
3. frozen - 10 maps - 1.40
4. iM - 6 maps - 1.38
5. m0NESY - 7 maps - 1.36
6. z4kr - 8 maps - 1.33
7. w0nderful - 6 maps - 1.32
8. NiKo - 7 maps - 1.32
9. Guatemala malbsMd - 7 maps - 1.32
10. NertZ - 13 maps - 1.27

Bedste hold

Mens NAVI triumferede i gruppe A og ikke tabte et eneste map på vejen mod gruppesejren, så var det G2, som endte på toppen af gruppe B og kun smed et enkelt map på vejen.

Det er også til at se i statistikkerne, hvor de to gruppevindere er blandt de bedste mandskaber indtil videre. Med i top 3 er også FaZe, som trods choknederlaget til Sangal rejste sig og fik kæmpet sig i slutspillet gennem lower bracket.

De bedste hold fra gruppe A og B:

1. NAVI - 6 maps - 1.27
2. FaZe - 10 maps - 1.19
3. G2 - 7 maps - 1.18
4. Spirit - 11 maps - 1.15
5. The MongolZ - 11 maps - 1.14

Vi runder gennemgangen af statistikkerne af med et kig på de syv maps, som holdene har duelleret på. Der var nemlig en klar favorit i Ancient, som er blevet spillet 20 gange ved ESL Pro Leagues kampe indtil videre.

I alt 74 maps har holdene været igennem, og foruden Ancient er også Nuke og Anubis populære. Her er Nuke blevet spillet 17 gange, mens holdene har kæmpet på Anubis 15 gange i alt.

Vertigo er med længder det mindst valgte map, da skyskraberen blot har dannet ramme om tre ud af de 74 maps.

De mest valgte maps:

1. Ancient - 20 gange
2. Nuke - 17 gange
3. Anubis - 15 gange
4. Dust2 - 7 gange
5. Inferno - 6 gange
6. Mirage - 6 gange
7. Vertigo - 3 gange

#1(Med 3 svar)
9. september 2024 kl. 15:22
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
7(6 Lynn Vision har dog ikke rørt mappet i de sidste 3 måneder) ud af 16 hold som har det som perm ban. Det må simpelthen være det map, som bliver fjernet næste gang.

z4kr er dog for syg!
#2(Med 2 svar)
9. september 2024 kl. 15:26
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Hvis det tager Mirage med i hånden så er det helt fint, er røvtræt af at se på det.
#3(Med 1 svar)
9. september 2024 kl. 19:04
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Indover med OP og train!!
#4(Med 0 svar)
9. september 2024 kl. 20:07
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Train kan holde sig langt væk, også selvom mappoolen har desperat brug for flere CTsidede maps.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.