Nu skal gruppefinalisterne findes
ESL Pro League er i fuld gang, og onsdag fik vi både sendt et par mandskaber i Last Chance-stadiet, mens gruppe B også for alvor kom i omdrejninger, da donk gik amok mod Wildcard, og 3DMAX tog fusen på The MongolZ.
Samtidig overlevede både HEROIC og FaZe for en stund, da de i lower bracket i gruppe A slog henholdsvis FlyQuest og Lynn Vision i Last Chance-stadiet og dermed et skridt tættere på exit.
Onsdag fik vi også sat navn på de første mandskaber i slutspillet, da NAVI og Eternal Fire sikrede pladserne i gruppefinalen og dermed i slutspillet, og torsdag skal endnu to slutspilsklare hold findes.
MIBR og Spirit lægger nemlig ud i upper bracket-semifinalen, hvor en sejr vil udløse en billet til gruppefinalen. Her kommer vinderen til at møde enten 3DMAX eller G2, som mødes i gruppens anden upper bracket-semifinale senere på eftermiddagen.
Samtidig med de to opgør mødes henholdsvis KOI og TheMongolZ i lower bracket, hvor også 9z og Wildcard står overfor hinanden. Her vil taberne af hvert opgør ryge i Last Chance-stadiet, hvor vejen til slutspillet unægteligt er længere.
Dagen lukkes ned med lower bracket-opgør fra gruppe A, hvor FaZe og NIP krydser klinger, mens Sangal og HEROIC også tørner sammen.
Vinderne af hvert opgør mødes i lower bracket-finalen, hvor en plads i slutspillet er på højkant, mens taberne ryger i Last Chance-stadiet.
Som altid sender vi nogle af kampene med dansk kommentator, da 7ri sidder klar til at guide jer gennem dagens kampe.
Sendeplanen for Dust2tv torsdag er:
-
13:30 - MIBR vs. Spirit
-
16:30 - G2 vs. 3DMAX
-
19:30 - FaZe vs. NIP
Følg med på streamen i bunden af denne artikel.