Anlelele og ECSTATIC er nu ude af turneringen.

Ukrainere sender ECSTATIC ud

ECSTATIC er færdige ved European Pro League, efter de tabte til Passion UA.

ECSTATIC er ude af European Pro League, efter de netop har tabt elimineringskampen i gruppe A til ukrainske Passion UA.

Danskerne stod i dagens kamp, efter de tidligere på ugen måtte se sig slået af polske Enterprise, og det var nu knald eller fald. Og det begyndte godt for ECSTATIC.

På Mirage skød Kristou, n1Xen og Maze nemlig fra sig, og det danske mandskab kunne tage første map 13-7 og dermed være et skridt tættere på overlevelse.

Herefter gjaldt det Inferno, hvor det i første omgang tegnede til at blive endnu et map til ECSTATIC. 5-0 lød føringen på, før Passion UA kom på tavlen, men ukrainerne vågnede for alvor op, og takket være en solid T-side vandt de mappet 13-10.

Det hele skulle derfor afgøres på Ancient, og her skulle alle 24 runder i brug, før Passion UA kunne snuppet mappet 13-11 og dermed vinde 2-1.

ECSTATIC er dermed ude af European Pro League sæson 16. Der er dog stadig dansk håb i turneringen, da Preasy er i gruppe C. Desuden er Buzz med Entropiq med i turneringen.

Passion UA
2 - 1
ECSTATIC
Alle maps
Passion UA K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Dmytro 'jambo' Semera 61 - 41 +20 90.3 76.1% 1.33
Rodyon 'fear' Smyk 44 - 39 +5 82.3 76.1% 1.19
Nikita 'jackasmo' Skyba 47 - 45 +2 77.7 73.1% 1.07
Eduard 'zeRRoFIX' Petrovskyi 43 - 48 -5 62.6 70.1% 0.97
Vsevolod 's-chilla' Shchurov 28 - 45 -17 53.8 74.6% 0.85
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 49 - 45 +4 76.1 74.6% 1.19
Danmark Mikkel 'n1Xen' Borlund 49 - 41 +8 77.7 77.6% 1.14
Danmark Mikkel 'Maze' Sparvath 43 - 42 +1 77.5 76.1% 1.06
Danmark Martin 'nut nut' Holm Vestergaard 39 - 44 -5 65.2 73.1% 0.98
Danmark Anton 'Anlelele' Huynh 36 - 51 -15 65.8 64.2% 0.89
#1(Med 0 svar)
24. maj 2024 kl. 13:18
aGk
Dust2TV sub
Man kan godt mærke at det er en blandet pose bolsjer der lige skal rystes sammen. Glæder mig til at se hvor længe Maze får lov til at være på prøve.
#2(Med 1 svar)
24. maj 2024 kl. 13:17
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Håber maze får noget tid.
#3(Med 0 svar)
24. maj 2024 kl. 15:04
AwF
Enig, jeg har dog min tvivl.

Men jeg er sikker på at den næste frembrusende danske igl hedder Maze. Bare byg op omkring ham og N1xen og så skal det nok gå helt fint. 🔥
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.