cadiaN slog Astralis i semifinalen.

Her er cadiaNs modstander i finalen

Eternal Fire bookede en plads i finalen for næsen af GamerLegion.

Online-forskellen ser ikke ud til at have haft nogen særlig stor indflydelse, da holdene, som har nået finalen i CCT Global Finals, var anden- og tredjebedste baseret på ranglisten.

Eternal Fire har nemlig booket en plads i finalen mod Liquid, efter XANTARES og resten af det tyrkiske mandskab har slået GamerLegion med 2-0 i semifinalen.

Opgøret blev skudt i gang på Anubis, hvor en stærk CT-side banede vejen for tyrkerne. GamerLegion formåede næsten at levere en lige så stærk CT-side, men i de afgørende runder var marginalerne med Eternal Fire.

GamerLegion havde derfor ryggen mod muren på Mirage, og Snax' tropper kom også fint fra start, da holden gik helt lige til pause. GamerLegion fik dog aldrig gang i CT-siden, og det kostede dyrt.

Eternal Fire vandt mappet med 13-7 og bookede en plads i finalen, hvor Liquid venter, der tidligere i dag sendte ingen ringere end Astralis ud af turneringen.

Finalen spilles torsdag eftermiddag og afvikles som bedst-ud-af-fem. Begge mandskaber skal derfor vise, at de har en stærk map pool. Vinderen snupper hele 1,7 mio. kroner, mens taberen nøjes med 690.000 kroner.

Eternal Fire
2 - 0
GamerLegion
Alle maps
Eternal Fire K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 40 - 25 +15 101.7 76.7% 1.50
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 32 - 28 +4 86.0 86.0% 1.27
Özgür 'woxic' Eker 28 - 24 +4 67.2 67.4% 1.11
Buğra 'Calyx' Arkın 25 - 26 -1 61.9 79.1% 1.03
Engin 'MAJ3R' Küpeli 22 - 26 -4 54.9 67.4% 0.88
GamerLegion K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Henrich 'sl3nd' Hevesi 28 - 28 +0 72.1 74.4% 1.10
Andreas 'aNdu' Maasing 30 - 32 -2 79.7 69.8% 1.02
Timur 'FL4MUS' Marev 25 - 33 -8 72.6 79.1% 0.98
Sebastian 'volt' Maloș 26 - 27 -1 59.2 74.4% 0.97
Janusz 'Snax' Pogorzelski 20 - 28 -8 57.0 58.1% 0.84
#1(Med 2 svar)
23. maj 2024 kl. 01:34
DOMINA7HOR
Stærkt af XANTARES og co.! Nu tror jeg sgu EF går hen og vinder det hele!
#2(Med 1 svar)
23. maj 2024 kl. 09:04
RasmusRoev
Han er virkelig en maskine!
#3(Med 0 svar)
23. maj 2024 kl. 15:41
DOMINA7HOR
Det må man sige, ja! Imponerende højt niveau han fortsat bliver ved med at holde. Han er vel blandt de 3-5 bedste entries i verden lige for tiden.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.