Favoritterne skyder sig i finalen
Astralis Talent snupper den sidste plads i finalen ved Gamebox Masters i Herning.
Talentholdet slog Preasy Esport i en ellers tæt semifinale, der måtte ud i alle tre maps.
Seriens første map var klart det tætteste, da det først blev afgjort i 24. runde. Astralis-holdet kom foran med 12-3 på Vertigo men lod det nær glide ud af hænderne på dem, da Preasy leverede noget af et comeback.
I sidste ende formåede kiRs tropper dog at lukke mappet 13-11.
På Ancient var det Preasy anført af Skejs, der havde overhånden i kampen. De vandt deres mapvalg med cifrene 13-7, inden serien fortsatte på Nuke.
Det blev en noget mere ensidet affære, da Astralis Talent lukkede mappet med seks sammenhængende runder uden at tabe en eneste på CT-siden.
Astralis Talent skal op imod MASONIC i finalen, der skydes i gang klokken 14:00 og vises på Dust2tv.
Vinderen løber ikke bare med trofæet men også med 40.000 kroner og ikke mindst titlen som vindere af Danmarks største LAN.