BehinDx, der spillede i EPIC.LAN 41 i februar 2024. (Foto: UKCSGO)

Dansk IGL skal finde en ny organisation

Den danske IGL skal med sine holdkammerater finde en ny organisation.

Dette er realiteten, da Coalesce skrev i et opslag på det sociale medie X, at holdet ikke længere fortsætter under deres banner.

BehinDx, som tørnede ud for Coalesce, skal nu finde en ny organisation at spille for, da han og holdkammeraterne ikke fortsætter samarbejdet med Coalesce.

Med Coalesce fik de en tredjeplads ved EPIC.LAN 41, hvor de i semifinalen tabte til mixholdet, The Neigbours, som havde smooya på holdet.

Selvom den britiske CS-scene ikke er den største, er der alligevel et par dansker, som tager turen over Nordsøen.

BehinDx er ikke den eneste dansker i den britiske CS-scene, da både zodi og mAnGo spiller i Viperio.

Dust2.dk har derfor taget en snak med BehinDx, om den britiske CS-scene og skiftet fra den danske scene.

Det er ikke første gang jeg spiller i britisk CS, så jeg vidste allerede en del om scenen, da jeg skiftede igen efter en kort tur i Prosapia. Det var egentligt også den primære årsag, da jeg blev fjernet fra deres hold i overgangen til Preasy. Jeg havde brug for at være komfortabel på et hold, da jeg klart spiller mit bedste CS i gode rammer.

Jeg tilsluttede mig først Dripmen i ESEA Advanced, og da hele kontroversen med streamsniper sker, vælger jeg at starte et projekt op fra bunden, der stadig har core i holdet i dag. Vi vælger så at skrive under med Coalesce og lave et par ændringer efter vi havde lidt succes i UKIC Finals Season 0 2023.

Den her sæson ender vi som nummer to i ESEA Main, og rykker op til ESEA Advanced samt en tredjeplads til EPIC.Lan 41, hvilket også var målet.

Selv med målene i hus, så forlænger spillerne ikke med Coalesce. De er nu på udkig, efter et nyt hold og forventer deltagelse i LAN-turneringer, som er spillernes ønske.

Vi sagde farvel til Coalesce efter vores forhandlinger med dem ikke gik som forventet, så vi har været på udkig efter en ny. Vores primære ønske fra en organisation, er at kunne sende os til hvert EPIC.LAN. Det betyder sindssygt meget for os som spillere at kunne tage til LAN, og ikke kun spille online.
Vi føler, at vi viser vores bedste CS på LAN, og det er bare noget andet. Vores mål til den opkommende sæson, er at vinde næste EPIC.LAN, og så overleve i ESEA Advanced, da der er rigtig mange gode hold deroppe.

Hvor stor er den britiske scene?

Det er jo selvfølgelig Endpoint, som styrer det hele, de ejer UKIC-ligaen, og gør et super fedt arbejde i at holde scenen i live. Scenen er ikke den største, men der er alligevel fire eller fem hold i ESEA Advanced, og omtrent det samme i ESEA Main, men der er kæmpe niveau forskel fra dem i ESEA Advanced til dem i ESEA Main. Alle kender alle. Det er ikke så tit, at der kommer nye navne frem, det er kun hvis de bare skyder alle af serveren, eller gør som vi har gjort, og bliver sammen i længere tid samt arbejder hårdt

Før BehinDx spillede hos Coalesce og i det britiske, var han at finde på flere danske adresser. Han spillede blandt andet for Brøndby, SERA og Prosapia. Han var i Prosapia, inden alle spillerne blev smidt på porten og senere hen blev til Ambush by Preasy.

BehinDx ser ikke sig selv i den danske scene i den kommende tid, da han er fokuseret på at forblive med sine holdkammerater.

Lige nu, kan jeg ikke se det i den nærmeste fremtid(spille på den danske scene), jeg er stor fan af at blive sammen som en core, hvis noget bare fungerer og man kan bygge videre på det. Det er også bare nemmere at vise ens egne og holdets kompetencer frem, når de småfejl, der sker på alle nye hold bliver elimineret. Så der skal noget til før at jeg kan se mig tilbage på den danske scene.

Holdet består af:

  • Danmark BehinDx

  • PrimeOPI

  • wfn

  • moz

  • Karrar

#1(Med 0 svar)
4. april 2024 kl. 21:10
Ember
Jeg er deres største fan uden tvivl
#2(Med 0 svar)
5. april 2024 kl. 02:13
DOMINA7HOR
Op på Englandsbåden, og så ellers afsted mod Herning og Gamebox!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.