ECSTATIC og Espionage misser Jönköping
To danske hold gik videre til dag to i ESL Challenger Jönköping-kvalifikationen.
Desværre blev det dog ikke til nogen stor succes, da hverken ECSTATIC eller Espionage spillede sig hele vejen til en plads i den lukkede kvalifikation.
Det første af de to hold, som måtte vinke farvel til turen over Øresund var ECSTATIC, som ikke nåede HLTV-kampene.
I deres kamp i femte runde blev de nemlig slået i en tæt kamp mod B8, som vandt 13-11.
Scoreboard fra den kamp kan ses her.
Espionage gik videre fra runde fem og endte derfor på HLTV, men desværre gik den heller ikke længere for dem derefter.
Her var modstanderen polske Rebels, og de var et niveau eller to over på dagen.
Espionage fik nemlig kun kæmpet sig til seks runder på Mirage, inden det var ovre, og det sidste danske hold i den åbne kvalifikation blev slået ud.