TeSeS er ude af majoren i København.

📺 En skuffet TeSeS sætter ord på major-exit

Det gør ondt ikke at skulle spille foran de danske fans, familie og venner i Royal Arena, fortæller TeSeS.

Hele videointerviewet kan ses i bunden af artiklen.

Nu er der kun to danske spillere tilbage i den første major på dansk jord.

Med HEROICs nederlag til paiN må vi sige farvel til TeSeS, sjuush og nicoodoz ved majoren.

Vi fangede en tydeligt skuffet TeSeS til en kommentar efter det overraskende nederlag til paiN. Den danske rifler er særligt trist over ikke at kunne spille foran de danske fans, familie og venner.

Det er hårdt.
Jeg ville super gerne have været inde i arenaen og spille foran de danske fans, familie og venner. Det er jeg super trist over, at jeg går glip af.

I ender med at komme bagud 12-0 på andet map. Alligevel begynder I at hive den ene runde efter den anden hjem. Hvornår begynder I selv at tro på det?

Jeg ved ikke, hvornår det gik op for os, at vi var tæt på at komme tilbage. Jeg føler egentlig, at det ikke rigtig gjorde noget ved os, da vi var ved at komme tæt på.

Jeg synes også, at den sidste runde vi tabte, den skal vi også vinde. Vi spillede egentlig bare rimelig godt på CT-siden og tænkte ikke for meget over tingene, hvilket vi gjorde alle de andre runder.

Heroic spillede som fyr og flamme i det første stadie af majoren, hvor de gik 3-0. Det står i skarp kontrast til det spil, som holdet fandt frem i Elimination Stage, og det er heller ikke noget, som TeSeS helt kan forklare, selvom han godt kan nævne én ting, der gik galt for holdet.

Ja, det er svært at sige. Det er noget, vi skal hjem og evaluere på.
Men en af tingene er nok, at vi skal løsne lidt mere op. Det er ikke fordi, at folk er nervøse, men det er måske lidt for anspændt nogle gange.

Det har helt sikkert noget at gøre med, at vi er et nyt hold.
Det er første gang vi spiller i en major sammen, og til majoren er presset typisk større. Det er noget, vi skal kunne gøre noget ved sammen. Det fik vi ikke gjort den her gang, men der er kun én vej, og det er at lære af det, og det skal vi nok få gjort.

#1(Med 1 svar)
23. marts 2024 kl. 22:29
Frankyou
Det er ikke godt nok. Desværre. Hold kæft hvor er det ærgerligt, at på det eneste tidspunkt i en menneskealder, hvor danske hold ikke er rigtigt gode, så er der major i København. Det her Heroic hold kommer aldrig til at blive lige så godt som det gamle. Øv mand. F'ing øv altså
#4(Med 0 svar)
24. marts 2024 kl. 00:13
kagemandtoga
ja det godt nok ærgerligt at den danske storhedstid er slut.
#3(Med 4 svar)
23. marts 2024 kl. 23:22
SebberN
Velfortjent. Teses er en af de mest toxic personer i cs. :)
#5(Med 0 svar)
24. marts 2024 kl. 05:54
Patman
Ja karma <3
#6(Med 2 svar)
24. marts 2024 kl. 07:21
aGk
Baseret på hvad?
#7(Med 1 svar)
25. marts 2024 kl. 01:00
-JV-
Ærligt. Bare den måde han skulle svine astralis spiller på hvor han fortæller nærmest fortæller hvor fedt de er røget ud, gjorde at jeg ikke vil heppe på heroic, som jeg normalt vil gøre. Vi er mange danskere som ønsket så mange danskere med som muligt , også opføre han sig sådan, det er fint at lave lidt grin med deres nye budskab. Men det andet synes jeg var for lavt.
#8(Med 0 svar)
25. marts 2024 kl. 06:28
aGk
Tak for svar :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.