
? NEO: "Overpass er et underligt map for os"
Se hele videointerviewet i bunden af artiklen.
Tidligere i dag blev FaZe kørt over af et brandvarmt tyrkisk Eternal Fire.
Resultatet sendte FaZe i elimineringsfare, og karrigan skal nu vinde to kampe i træk, for at kunne stå på scenen i Royal Arena foran de danske fans.
Vi fik en kort samtale med FaZes coach, legenden NEO, efter kampen, der fortalte, at Overpass måske ikke er deres bedste map i øjeblikket, da han skulle sætte ord på, hvad der gik galt mod Eternal Fire.
Vi bliver selvfølgelig nødt til at gense kampen for at se, hvad der gik galt, men Overpass er et underligt map for os. Nogle gange går det bare sådan.
FaZe er NEOs første hold som coach, og derfor skal han stadig finde sig til rette i rollen. Her handler det nogle gange om ikke at overgøre det, når man kommer ind på et allerede etableret hold.
Han lærer mig måske ikke, hvordan man skal coache, men jeg er selvfølgelig stadig forholdsvis ny i rollen, så jeg spørger dem, hvordan de har gjort tingene før i tiden, så jeg ikke går for langt med nogle ting. Det er en ny oplevelse. Jeg har gjort det et lille stykke tid nu, men det er sjovt. Måske ikke lige i dag, men det er fantastisk at være en del af holdet, så jeg er glad for at være her.