NertZ var den 4. bedste spiller i Opening Stage.

Her er de bedste spillere fra Opening Stage

Hvem var de bedste spillere? Fik du set alle ACEs? Vi giver dig her en opsamling på Opening Stage ved PGL CS2 Major Copenhagen 2024.

XANTARES, NertZ, KSCERATO eller electroNic?

Nej, det er såmænd den brasilianske In-Game Leader biguzera fra paiN, der har klaret sig bedst af alle 80 spillere i Opening Stage ved majoren i København.

tre af de førnævnte spillere er til gengæld ikke langt efter, mens man skal længere ned af listen for at finde electroNic.

Men danskerne kan også. kraghen fra ECSTATIC indtager en flot 8. plads og to pladser længere nede finder vi sjuush på en 10. plads over de bedst ratede spillere fra Opening Stage.

De 10 bedst ratede spillere fra Opening Stage har to danskere iblandt.

7 ACEs i Opening Stage

50 maps og utallige runder blev spillet i det første stadie af majoren.

Kun 7 af de runder leverede et ACE, hvilket meget godt viser, hvor sjældent et ACE egentlig er. Herunder har vi listet de syv ACEs og linket henviser til et Twitch replay af highlightet.

Inferno non grata

Hvis vi tager et kig på hvilke maps, der blev spillet under Opening Stage, så er der godt nyt for danskerne. Her topper Nuke, der historisk set har været et stærkt map for de danske hold, nemlig listen.

Lidt overraskende måske er det, det meget udskældte map Vertigo, der kommer ind på en 2. plads over mest spillede maps med ni gange.

Inferno har været det mindst populære map ved majoren indtil videre. Mappet er kendt for at være der, hvor holdene ender i en bedst-af-tre, der går hele vejen, og måske derfor har vi ikke set meget til det i Opening Stage, hvor de første kampe afgøres som Bo1.

Nuke var det mest populære map i Opening Stage, mens Inferno var det mindst spillede.
#1(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 13:46
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
biguzera! Kæmpe chef!
#2(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 14:54
RasmusRoev
Er det ikke mega stærkt af sjuush? Med den rolle han spiller?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.