Sådan så Gamebox-trofæet ud i 2022, da Astralis Talent vandt.

Gamebox nærmer sig udsolgt

Der er stor interesse for LAN-turneringen til Gamebox, hvor der allerede er solgt flere billetter end sidste år.

Til april går det løs i MCH Messecenter Herning, når Gamebox Festival løber af stablen.

Her kommer der blandt andet til at være LAN-turnering, og det er ved at være sidste udkald, hvis du og dit hold skal med.

Billetsalget har nemlig overgået sidste års 1500 solgte billetter, og der er nu under 200 billetter tilbage. Det oplyser arrangørerne til Dust2.dk.

Foruden LAN-turnering byder Gamebox Festival også på udstilling, konkurrencer og meget mere. Desuden er der også mulighed for at møde Astralis-spillerne.

Astralis stiller nemlig til Gamebox med en stor Astralis-stand, hvor der både er mulighed for at købe merchandise, deltage i konkurrencer og møde spillere fra både kvinde- og førsteholdet.

Generel info om Gamebox Festival

  • Dato: 19.-21. april 2024

  • Dørene åbner: Fredag kl. 15

  • Lokation: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning

  • Billetpris (deltager): 650 kr.

Du kan købe billetter og finde information om Gamebox Festival lige her.

#1(Med 0 svar)
12. marts 2024 kl. 14:51
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Kanon nyhed!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.