En varm dag på kontoret for Preasy Rising, der vandt to ud af tre kampe.

To hold klar til slutspillet

11 kampe blev spillet onsdag aften i POWER Ligaen.

Det er normalt en sætning, som kun skrives mandag aften.

Efter kvalifikationskampe til IEM Dallas, så har holdene i POWER Ligaen valgt at rykke kampene til onsdag aften.

Det blev til mange spændende kampe og en del overraskelser i POWER Ligaen.

Preasy Rising rykker op i tabellen

Før onsdagen lå Preasy-holdet a point med tre hold i Ligaen, hvor de var i bunden, da de var indbyrdes værst.

Det kunne de ændre på onsdag aften, da de skulle i ud tre kampe.

Først mødte de to andre hold, som lå i bunden med dem. Det var Atlantic og IMA PROBLEM.

De vandt begge kampe. Først med en 13-9-sejr over Atlantic, som spillede med mupzG i stedet for den vanlige IGL, zEden. Herefter en overbevisende 13-4-sejr over IMA PROBLEM-mandskabet.

Sidst på aftenen skulle de i kamp mod sidste sæsons vinder af POWER Ligaen, Sashi.

Det blev en tæt affære på Nuke, hvor holdene skulle helt ud i overtiden for at finde en sejrherre. I overtiden vandt Sashi-mandskabet kampen.

Sashi vandt derudover deres kamp mod XI Esport tidligere på dagen.

XI i stor formdyk

Det har ikke været den bedste tid for XI-mandskabet i POWER Ligaen i de seneste par kampe. De tabte tirsdag aften til IMA PROBLEM, og onsdag aften blev ikke bedre, da de tabte begge deres kampe.

De har nu tabt fire af deres seneste fem kampe i POWER Ligaen.

Først var det Sashi som de tabte, og efterfølgende tabte de til CEPTER. Med XIs forrygende start i POWER Ligaen, er de stadigvæk med i kampen om slutspillet. På mandag møder de Copenhagen Wolves, i hvad der kan blive en afgørende kamp i jagten på slutspilspladserne.

CPH Wolves-mandskabet er tre point efter XI efter onsdagens kampe.

CPH Wolves spillede sig til to ud af tre sejre onsdag aften, og dermed afgøres det i næste uge, om de skal med til slutspillet eller ej.

I slutspillet er allerede Sashi og Astralis Talent, der med deres 24 point, kan ånde lettede op. Astralis havde ellers en svær dag på kontoret, da de tabte til IMA PROBLEM og Atlantic, men vandt over CEPTER.

CEPTER-holdet kan også sikre sig en plads til slutspillet med en enkelt sejr på mandag.

På mandag spiller alle holdene de sidste kampe i den 25. sæson af POWER Ligaen, hvor alt er på spil. Pladser til slutspillet skal findes, og et hold forlader POWER Ligaen.

Sådan ser stillingen ud i POWER Ligaen:

#1(Med 0 svar)
7. marts 2024 kl. 04:27
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Ikke godt nok af XI, men så er det heller ikke værre, end at de nok skal klare den slutspillet. CEPTER og XI snupper de sidste to pladser.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.