
Sashi Academy baner vejen mod POWER Ligaen
Tirsdag aften ventede et vigtigt opgør mellem første- og andenpladsen i forbindelse med kampen om direkte oprykning til POWER Ligaen.
Sashi Academy og MASONIC, som inden kampen var helt lige med point, krydsede nemlig klinger i 1. divisionen, hvor det endte med at være akademiholdet, der kom bedst ud af kampen efter en uhyre tæt sejr.
Opgøret, der blev afviklet på Nuke, skulle afgøres over alle 24 runder, hvor de i sidste ende var Sashi Academy, der løb med sejren, hvor det var ingen ringere end stortalentet Sukker, der var den bedste Sashi-spiller på serveren.
Den unge rifler var dog langtfra den allerbedste spiller på serveren, da MASONICs AWP'er, Norouyp, gjorde alt for at vinde kampen med en rating på intet mindre end 1,55 og hele 27 kills.
Med sejren snupper Sashi Academy derfor førstepladsen tre point foran MASONIC. Bemærk, at akademiholdet har én kamp til gode. Senere aften møder Sashi-mandskabet desuden Esport Harte Omega og Flares Esport, hvorfor føringen kan udbygges yderligere.
Stillingen i 1. Division:
























