Overraskelser mellem top og bund i 1. divisionen

Der blev byttet sejre på kryds og tværs i dagens 1. divisionskampe.

Mandag står normalt i POWER Ligaens tegn, men grundet IEM Dallas-kvalifikationen har POWER Ligaen-holdene flyttet ugens kampe til andre dage, hvorfor det i stedet er 1. division, som er i fokus.

Har var der vigtige point at spille om, specielt i bunden af tabellen, hvor kampen om overlevelse er tæt.

Ingen af bundholdene formåede at gøre sig fri af nedrykningsfare. Der blev byttet sejre på kryds og tværs i dagens kampe.

Først var det bundproppen Maknitude, der lagde Flares Esport ned. Det giver dem en livline for at undgå direkte nedrykning, men resten af sæsonen er stadig op ad bakke for Maknitude.

Med ni point og flere kampe spillet end resten af holdene i bunden skal de lave en fejlfri afslutning på sæsonen for at undgå relegation.

Herefter var det Flares Esports tur til at levere en overraskelses. De formåede nemlig at nedlægge Kronjyllands Main, der for nu indtager 3. pladsen i 1. division.

Med sejren holder de Maknitude under sig på sidstepladsen i grundspillet og bibeholder de tre points forskel.

Aftenens sidste kamp stod mellem XI Nordcom og SERA Esport.

Her tog SERA et vigtigt skridt mod endnu en sæson i 1. divisionen, da en sejr over XI Nordcom sender dem ud af det brunrøde felt i tabellen. Inden kampen var de to hold á point.

Stillingen i 1. Division:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.