Apeks kan meget vel komme til at huse et dansk akademihold.

Apeks teaser for dansk hold

Et dansk hold kan være på vej til Apeks.

Tre danskere, en svensker og en nordmand.

Det bliver formentligt nationaliteterne på et nyt hold for Apeks.

Mandag teaser organisationen nemlig et nyt hold på det sociale medie X. I et nyt opslag har Apeks nemlig blot tweetet fem flag, hvoraf der altså er tre danske iblandt.

Selvom det kryptiske tweet ikke nødvendigvis betyder, at der kommer et dansk Counter-Strike-hold til Apeks, så kan meget tyde på det.

I de seneste uger har Apeks Rebels, der er organisationens akademiprojekt, nemlig spillet flere kvalifikationer med danske Junyme og Boye sammen med Q-Q, der allerede var en del af holdet og har været det siden august 2023.

Apeks Rebels består officielt kun af tre spillere lige nu, og de to resterende passer også godt ind i flag-opslaget. bq fra Sverige og Tapewaare fra Norge er nemlig også en del af akademiprojektet, hvorfor meget kunne tyde på, at der bliver præsenteret to danske spillere i Apeks meget snart.

Boye var en del af det Atlantic-hold, som blev præsenteret i starten af sæsonen, men som alligevel ikke var en del af startfemmeren. Tidligere har han spillet i POWER Ligaen og 1. division for XI og Prosapia.

Junyme er en 16-årig AWP-spiller, som spillede for HDE.Hype i den seneste sæson af POWER Ligaen. Her gjorde han det fænomenalt og leverede en KD på svimlende 1.64 i 3. division.

Apeks Rebels består lige nu af:

  • Danmark Q-Q

  • Sverige bq

  • Tapewaare

  • Danmark Rytter (Coach)

Ledte efter nordiske talenter

I slutningen af december annoncerede Apeks, at danske Rytter ville tage over for akademiprojektet som holdets træner.

Ikke længe efter gik den danske coach ud på X og efterspurgte talenter under 21 fra Danmark, Sverige, Norge eller Finland til holdets nye projekt.

Her kunne meget altså tyde på, at det er Boye og Junyme, som er blevet valgt.

#1(Med 0 svar)
4. marts 2024 kl. 13:45
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Old news
#2(Med 0 svar)
4. marts 2024 kl. 17:33
DOMINA7HOR
Kunne være fedt med et dansk flag til Apeks Rebels! Og lad os så endelig bare få dem med i næste sæson af POWER Ligaen!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.