
Gamebox-vindere trækker stikket
I april 2023 kunne estiske sYnck kalde sig for vinderne af Gamebox Festival, men den titel kommer organisationen ikke til at forsvare om et par måneder.
Organisationen har nemlig valgt at trække stikket i projektet grundet "flere negative faktorer på en gang". Det vides derfor ikke præcist, hvad der er gået galt.
Det skriver sYnck på X.
I samme opslag afslører sYnck, at det nuværende hold, som tæller tre af spillerne fra succesoplevelsen i Herning, kommer til at forstætte sammen, ind til de har besluttet, hvad fremtiden skal være.
Alle fem spillere er desuden ikke længere på kontrakt.
Gamebox-sejren
I 2023 blev sYnck-mandskabet inviteret - som det eneste udenlandske hold - til Gamebox Festival. Her pegede de fleste på Astralis Talent, der havde Xyp9x, br0 og Patti på holdet, som en favoritterne.
Meget overraskende endte det med at blive sYnck-lejren, der kunne løfte trofæet om søndagen, efter de besejrede MASONIC med 2-0 i finalen.
Til april i år vender Gamebox Festival tilbage, hvor en ny vinder skal findes, såfremt den gamle sYnck-kerne ikke rejser til Danmark for at forsvare titlen.

























