Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 15M : 56S
En stærk præstation på Nuke af refrezh, sikrer Preasy videre deltagelse i RMR B.

PREASY OVERVINDER CHOKSTART I ELIMINERINGSKAMPEN

De danske drenge fra Preasy vinder deres første kamp i elimineringsfasen af RMR B-turneringen.

Det startede med et chokstart mod de ungarske spillere fra PERA, men Preasy lavede et comeback og et skridt nærmere majoren i København.

Preasy stod overfor en skæbnekamp, da de skulle møde PERA i 0-2-kampen i RMR B.

Kampen startede på Anubis, hvor PERA kom hurtigst fra startblokken, da de kom foran 7-5 på deres CT-side, som anses som den svære side at spille på mappet. Efter sideskiftet kom PERA på 12-6, hvor det lignede en sikker sejr for det ungarske hold, men Preasy fik kæmpet sig tilbage, men tabte alligevel i den afgørende 30. runde.

På kampens andet map på Vertigo fik Preasy spillede sig til 5-0-føring, men lige pludselig var det en lige kamp igen, da PERA-mandskabet fik kæmpet sig tilbage til 5-5. Herfra var det en let sag for dupreeh og Preasy, da de kun gav to runder væk i resten af mappet.

I det tredje og afgørende map var luften som en ballon, der langsomt blev tømt for de ungarske herrer, der rejste til nabolandet Rumænien med drømmen om at opnå deltagelse i en major. Desværre for dem blev denne drøm ikke til virkelighed, da PERA ikke kunne stå imod Preasys elektriske angreb, da Preasy ramte PERA-mandskabet som et lyn i en 13-1-sejr til danskerne.

Mens vi venter på bekræftelse fra PGL, står Preasy over for en ny udfordring mod Guild Eagles i deres næste kamp.

Dette scenario kunne have udspillet sig anderledes, hvis Spirit tidligere på dagen ikke havde tabt til MOUZ og dermed ændret hele kampprogrammet for resten af turneringen. Astralis var tidligere en mulig modstander for Preasy.

PERA
1 - 2
Preasy
Alle maps
PERA K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Brajan 'DGL' Lemecha 43 - 43 +0 76.4 67.2% 1.11
Danil 'Porya' Poryadin 46 - 45 +1 82.0 58.6% 1.00
Áron 'Aaron' Homoki 39 - 43 -4 71.8 62.1% 0.93
Norbert 'msN' Török 22 - 41 -19 47.5 58.6% 0.63
Jurus 'Kamion' Zsolt 21 - 51 -30 55.5 58.6% 0.57
Preasy K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 47 - 36 +11 94.1 79.3% 1.33
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 46 - 32 +14 83.0 72.4% 1.32
Danmark Ismail 'refrezh' Ali 45 - 30 +15 77.3 75.9% 1.28
Danmark Alexander 'Altekz' Givskov 39 - 32 +7 73.9 72.4% 1.15
Danmark Fredrik 'roeJ' Jørgensen 45 - 41 +4 78.9 74.1% 1.11
Faktaboks

16 hold fra RMR B kæmper om pladser videre til majoren i København.

For at gå videre til majoren, kræver det tre sejre i gruppespillet, mens man med tre nederlag er ude af løbet. Specielt er det dog for de tre hold, der går 2-3, da disse går videre til Last Chance-kvalifikationen, hvor der er yderligere én plads videre på spil.

De første kampe spilles som BO1, indtil man har enten to sejre eller to nederlag. Herfra bliver det BO3-kampe.

Sådan har holdene klaret sig indtil videre

3-0:
Cloud9
MOUZ

2-1:
Danmark ECSTATIC
Danmark Heroic
Spirit
Apeks
ENCE
Vitality

1-2:
Danmark Astralis
Danmark Preasy
Monte
OG
GamerLegion
Guild Eagles

0-3:
Nexus
PERA

#1(Med 1 svar)
20. februar 2024 kl. 20:22
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De skulle lige vågne op, men sikke en afklapsning på Nuke. Sådan, alle danske hold lever og hvis alle resultater flasker sig kan vi ende med tre danske hold i en 2-2 kamp uden de render ind i hinanden. Man kan vel håbe 😅
#2(Med 0 svar)
20. februar 2024 kl. 20:25
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Eller ECSTATIC og Heroic vinder deres 2-1 kampe :)
#3(Med 0 svar)
20. februar 2024 kl. 20:28
Madsen
Vigtigt!
#4(Med 0 svar)
20. februar 2024 kl. 21:08
JakobHelms
Godt nok en flot omgang på Nuke - men ikke så fedt at se, at de ikke kan hive Anubis hjem mod et af de allerværste hold til RMRen. Det tegner ikke helt godt.
#5(Med 4 svar)
21. februar 2024 kl. 05:50
Kristja
PERA ude 0-3 med et enkelt map til RMR'en. Hvad skal de dog i ESL pro league... Utroligt så dårlige de har vist sig at være på LAN.

Dejligt Preasy kom tilbage og fik dem smidt ud på røv og albuer.
#6(Med 3 svar)
21. februar 2024 kl. 07:58
Lunar
Undrer det nogen? man har jo kun 1 skærm til RMR
📡📡📡
#7(Med 2 svar)
21. februar 2024 kl. 08:34
Kristja
Præcis. Det er også bemærkelsesværdigt, at de ikke har kunne give en sejr hjem, siden de slog BNE/Guild om pro spottet, og alle har holdt øje med dem.

Det bliver spændende at se, om de bliver gode igen efter Majoren.
#8(Med 1 svar)
21. februar 2024 kl. 12:55
Lunar
Måske, måske ikke. Der er mange øjne på dem.
For mig er der ikke meget tvivl om at de snyder
#9(Med 0 svar)
21. februar 2024 kl. 13:06
Kristja
Der var ingen god timings, vilde calls eller andet her på LAN, som de har gjort online, så nej der kan ikke være meget tvivl om, at de ikke har rent mel i posen. De spillede også alle sammen langt under vanligt niveau :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.